René Dahl Andersen tager dig med ind i samfundets gråzoner

dato

Onsdag den 25. september 2024 kl. 19.00 inviterer MCH Herning Kongrescenter til en aften i selskab med forfatter, tidligere betjent og undercover-agent René Dahl Andersen. Oplev et medrivende foredrag om livet på kanten af loven og i samfundets mørkeste afkroge.

Tag med ind i en verden beboet af hårdkogte kriminelle og personer fra samfundets mørkeste afkroge, når René Dahl Andersen besøger MCH Herning Kongrescenter med sit nye foredrag 'Hærdet i gråzonen'. René, som tidligere har optrådt for udsolgte sale i MCH Herning Kongrescenter, har haft et vildere arbejdsliv end de fleste. Han er gået til grænsen og sommetider over den. Men der er stadig noget, han ikke har fortalt. Det gør han i sit nye og medrivende true crime-foredrag, hvor "bonderøven bliver betjent med byen i blodet", som han siger.

En rejse fra Hørby til Vesterbro
René Dahl Andersen er født og opvokset i Hørby, en lille nordjysk by, hvor der var masser af tid til familieliv. Som ung rejste han til København og blev narkobetjent i byens mest rå gader. Han trivedes, men længtes sommetider hjem. Han var nemlig kommet langt væk fra sit tidligere liv og levede nu på kanten af retsplejeloven blandt pushere i Istedgade og som undercover-betjent blandt kriminelle i nogle af verdens hårdeste miljøer.

En ærlig beretning om arv, værdier og dilemmaer
I foredraget fortæller nordjyden, der blev betjent i Københavns hårdeste miljøer, om den, han var, og det han blev til. Han beretter om livet i de gader, han patruljerede i, og han giver publikum indblik i de aparte relationer, der kan opstå mellem mennesker. For hvad bygger venskaber mellem betjente og banditter og mellem pansere og pushere på?

René Dahl Andersen er en fremragende fortæller med noget på hjerte. Han har skrevet bestseller-bøgerne 'Hærdet', 'Helhjertet' og 'Vi er vores valg'. For tiden er han blandt andet aktuel med de to podcasts 'Narkobetjenten og den kriminelle underverden' samt 'Panser'.

Glæd dig til en meget ærlig fortælling fra bonderøven, der som betjent blev hærdet og levede i gråzonen. Tag dine venner med til en unik, særdeles spændende og indsigtsfuld oplevelse.

Praktisk information
Dato: Onsdag den 25. september 2024
Tid: Kl. 19.00
Sted: MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning
Arrangør: Voksne
Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut