Et underskud af boliger til salg var under Covid-19 pandemien årsag til, at boligpriserne blev presset op på grund af høj efterspørgsel og lavt udbud. Tendensen fortsatte ind i 2021, men nu er det blevet hverdag på boligmarkedet igen.
RealMæglerne var i maj og juni de første til at forudse, at markedet så småt lagde an til at lægge en dæmper på sig selv. Læs mere om det her.
Antallet af nye boliger til salg i markedet stiger nu også uge for uge. Samtidig jævner den gennemsnitlige salgspris ud. Det viser en opgørelse over udviklingen i den gennemsnitlige salgspris pr m2 mellem juni og september for alle boligtyper i Danmark.
Kilde: Boligsiden.dk
"For fritidshuse og ejerlejligheder vil salgspriserne i 2022 formentlig udvikle sig under inflationsniveau, mens de for villaer og rækkehuse vil udvikle sig lige over. For første gang i mange år slår villaer ejerlejligheder. Markedet vender", fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med over 100 butikker i Danmark.
At priserne jævner ud, er ikke nødvendigvis en dårlig nyhed for boligejerne, mener han:
"Nej, det er det ikke. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Erfaringen siger os, at det næsten altid er godt at sælge, når markedet lige har toppet, fordi købere, der tidligere har lurepasset, nu kommer ud af busken, og fordi der generelt er ro på", fortæller Preben Merrild Angelo.
Alt tyder på, at 2021 vil slutte i samme høje niveau som rekordsalget i 2020 med over 100.000 solgte boliger, men primært på grund af et hektisk 1. halvår.
"2022 vil komme til at se anderledes ud. Det vil være back to normal, som boligmarkedet var før corona ramte", slutter Preben Merrild Angelo.