Politiet efterlyser vidner til episode på Gormsvej i Herning

Profilbillede
dato

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med en knust rude og fundet af en mistænkelig genstand på Gormsvej 17 i Herning natten til fredag den 18. august 2023.

Midt- og Vestjyllands Politi fik natten til fredag kl. 03.23 en anmeldelse om en knust rude på Gormsvej 17 i Herning. På stedet fandt patruljen en mistænkelig genstand, som kunne indeholde sprængstof. Derfor blev ammunitionsrydningstjenesten fra Forsvaret i Skive tilkaldt. De fjernede genstanden fra stedet og tog den med til undersøgelser.

Hele formiddagen har Midt- og Vestjyllands Politi været til stede i området omkring Gormsvej for at foretage undersøgelser på stedet og sikre spor. Disse undersøgelser er stort set afsluttet og afspærringerne på stedet ophæves. Efterforskningen og de tekniske undersøgelser fortsætter.

Efterlyser vidner
Midt- og Vestjyllands Politi vil meget gerne høre fra borgere, der har bemærket særlige personer eller køretøjer i området. Kontakt politiet på tlf. 114.

Af hensyn til den videre efterforskning har Midt- og Vestjyllands Politi ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook