OPRYKNING: Herning KFUM rykker op i Serie 2

Herning KFUM er officielt rykket op i Serie 2 (Foto: A. Muratovic)
Profilbillede
dato

Lørdag skulle vise sig at blive anledning til oprykningsfest ved KFUM Idrætscenter, da Herning KFUM sendte FodboldHoldet Herning hjem med et 5-4-nederlag. 

Herning KFUM-træner, Admir Muratovic, var euforisk og utroligt glad, da han udtalte sig til VORES By Herning efter kampen.

“Sikke et drama. En fantastisk følelse at rykke op i Serie 2 foran de bedste Serie 3-fans i Jylland,” fortæller Admir Muratovic.

Hvad var det der lykkedes så godt for jer, og i sidste ende skaffede oprykning?

“Vi vidste godt, og var forberedte på, at det ville være en mega svær kamp. Fodboldholdet gjorde alt hvad de kunne for at spolere vores oprykning. Vi skulle bevare roen, håbet og troen på det, i stedet for at jagte et resultatet fra det første dommerfløjt. Det gav pote, og vi kunne juble løs efter dommerens sidste fløjt.”

Fredrik Okstrøm var manden der sparkede oprykningen endegyldigt i hus, med sin scoring efter 90 minutter, men der var bestemt også andre der præsterede iøjnefaldende, ifølge Admir Muratovic.

“Jacob Vandborg, der hele tiden var trussel mod Fodboldholdet. Et hattrick, der bringer os i Serie 2. Resten af holdet skal igen roses for at bevare roen og troen på et godt resultat.”

På lørdag den 29. oktober skal Herning KFUM møde Bording IF. Kampen fløjtes i gang klokken 13:30 på Vestjysk Bank Arena, Bording.

Kampens resultat: 5-4 til Herning KFUM
Række: Herrer Serie 3

Mål
1'1-0Kanbar Dawoud
4'2-0Jacob Vandborg
9'2-1Vanja Custovic
28'2-2Gustavo Zinoni
46'3-2Jacob Vandborg
66'4-2Jacob Vandborg
80'4-3Marcus Larsen
84'4-4Lukas Solheim
90'5-4Fredrik Otte Okstrøm

Kilde: Træner Admir Muratovic, Herning KFUM - Herrer Serie 3

Seneste på facebook