Oplev verdenseliten i ridesport, når VM gæster Herning i august

Profilbillede
dato

Herning er værtsby for VM i ridesport den 6.-14. august 2022. I løbet af verdensmesterskaberne forventes 200.000 tilskuere at besøge Herning Kommune.

Den 6.-14. august 2022 forvandles Herning Kommune og omegn til et sandt ridesportsmekka, når verdens dygtigste ryttere og heste lægger vejen forbi kommunen.

VM - Herning2022 er et firedobbelt VM, som byder på ridesport indenfor disciplinerne: Dressur, paradressur, springning og voltigering.

Det bliver et af de største event, som Herning Kommune har været vært for, og samtidig er det det største ridesportsevent på dansk jord nogensinde.

200.000 tilskuere, 1.000 heste, 1.200 mediefolk og 550 deltagere fra 70 lande kommer til Herning Kommune i forbindelse med i VM i ridesport.

Verdensmesterskaber tv-transmitteres desuden i 150 lande, og det forventes, at 200 millioner tv-seere fra hele verden vil følge med.

Læs mere om VM i ridesport i Herning her. 

Bæredygtighed og grønne tiltag

Arrangørerne bag VM i ridesport 2022 har lagt et tårnhøjt, grønt ambitionsniveau, som kommer til udtryk både før, under og efter VM.

Derfor har VM - Herning2022 et tæt samarbejde med Herning Kommune om en række grønne initiativer.

VM-Skoven - et voksende eftermæle: 

Et af initiativerne er skovrejsning i Herning Kommune. I anledningen af VM får kommunen får et nyt rekreativt skovområde ved Løvbakkerne med 60.000 træer. På sigt etableres også et legeområde, landart med mere.

Den 20 hektar store skov er plantet som et grønt svar på miljøbelastningen ved VM i ridesport. Beregninger viser, at VM-Skoven i dette århundrede kommer til at optage 12.000 tons CO2.

Læs mere om bæredygtigt tiltag ved VM – Herning2022 her.

Kilde: Herning Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook