SuperBrugsen Hammerum har siden 1. december haft en ny mand bag slagterdisken. Med Miguel er der kommet ekstra fokus på håndværk, kvalitetskød og ejenproducerede specialiteter, til glæde for både hverdagskunder og madentusiaster. Samtidig er delikatesseafdelingen blevet styrket med en erfaren profil.
Det er uddeler Dennis, der står bag ansættelsen af den nye slagter, og han lægger ikke skjul på sin begejstring.
“Vi har fået en slagter, der virkelig brænder for sit fag. Miguel står inde for sit håndværk, og det kan både ses og smages,” fortæller Dennis.
Håndværk, der kan smages
Siden sin opstart har Miguel allerede sat sit præg på sortimentet med ejenproducerede spegepølser samt håndskårne bøffer og koteletter. Kvalitet er nøgleordet, og der bliver ikke gået på kompromis med råvarerne.
“Han har et stort fokus på kvalitetskød og på at levere noget, han kan være stolt af. Det er klassisk slagterhåndværk, når det er bedst,” siger Dennis.
Ambitionen er at gøre slagterafdelingen til et naturligt samlingspunkt i butikken, hvor kunderne finder både inspiration og kvalitet til hverdag og fest.
Styrket delikatesse og fokus på convenience
Samtidig har SuperBrugsen Hammerum styrket delikatesseafdelingen med en ny ansat. Det bidrager til at fastholde butikkens position som det foretrukne sted at købe convenience-produkter og mad ud af huset til arrangementer og fester.
Det betyder, at kunderne ikke blot kan hente kvalitetskød hos slagteren, men også få hjælp til nemme løsninger i en travl hverdag eller bestille mad til større begivenheder, hvor der skal være styr på detaljerne.
Tilpasser sig kundernes ønsker
Miguel er meget opmærksom på kunderne og deres behov. Han lytter til efterspørgslen og tilpasser løbende udvalget, så det matcher kundernes indkøbsmønstre. Hvis flere ønsker dansk kød, arbejdes der målrettet på at få et større udvalg hjem.
For SuperBrugsen Hammerum handler det om at give kunderne en god og personlig oplevelse, både i slagter- og delikatesseafdelingen, og samtidig være med til at få kød ind i hverdagen igen. Slagterfaget lever i bedste velgående i butikken, hvor håndværk, kvalitet og nærvær går hånd i hånd.
Vil man opleve den nye slagters specialiteter og mærke forskellen selv, kan man kigge forbi SuperBrugsen Hammerum eller besøge butikkens hjemmeside og Facebook-side for mere inspiration.