Ny forpagter i Herning Golf Café: ”Jeg har aldrig oplevet så hjælpsomme frivillige før”

Foto: Privat. Tekin Yavuz har været i caféens lokaler siden oktober og tiltrådte denne måned stillingen som forpagter. Kilde: Herning Golf Café
Profilbillede
dato

Tekin Yavuz er klar til sæsonstart i Herning Golf Klub.
Den 44-årige forpagter overtog golfklubbens café den 1. marts, og på trods af den korte tid i lokalerne, er glæden ved den nye arbejdsplads ikke til at tage fejl af. Særligt engagementet i den lokale golfklub har overrasket ham.

Få kilometer fra Herning centrum ligger de store grønne græsarealer, hvor man fra på mandag vil kunne se golfspillere i alle aldre pudse golfkøllerne af fra vinterhiet og nyde, at årets golfsæson er skudt i gang.

For Tekin Yavuz bliver det hans første golfsæson, som forpagter af Herning Golf Café.
Stedet, hvor man kan fejre sit ”hole-in-one”, og fejre livets store begivenhed i det rette rammer.

I alt arbejder der seks ansatte på caféen ved de nyklippede græsplæner, som alle er klar til at servere ”Golfburger” og andet mad og drikke til de sultne gæster. Det er dog særligt caféens beliggenhed, der tiltrækker de mange besøgende:

”Udsigten fra caféen er virkelig flot. Vi ligger på 1. sal i bygningen, så hele udsynet over de store grønne arealer er åbent for os. Og det er selvfølgelig særligt godt om sommeren – specielt på vores store terrasse, hvor der er plads til omkring 50 siddende gæster,” siger Tekin Yavuz.

En klub med sammenhold

Den nye forpagter har mange års erfaring fra restaurationsbranchen.

Men efter otte-ni år i Aabenraa og fire år i en restaurant i Herning centrum er han klar til at starte et nyt kapitel i karrieren.
Denne gang i caféen med de mange golfbaner. Og særligt én ting ved Herning Golf Klub har overrasket den erfarende restauratør:

”Noget der overraskede mig meget var, at der er en masse frivillige der hjælper til. Dem er der faktisk en del af. Det har jeg ikke oplevet i andre klubber eller steder før. Men her i golfklubben er folk villige til at hjælpe, hvis der er arealer der skal gøres rent eller blomster der skal passes. Der altid nogen der gør det, og der er et rigtig godt sammenhold i klubben,” siger Tekin Yavuz.

Herning Golf Klub består af mange golfglade mennesker i alle aldre.
Og Tekin Yavuz fortæller, at caféen ofte fungerer som et samlingspunkt for mange af golfklubbens medlemmer:

”Der er mange forskellige 'klubber i klubben', som vi kalder det. Vi har Tirsdagsdamer, Solsikker, Torsdagsseniorer, Onsdagsherrer, Rødder osv. Så bestiller de ved mig på forhånd, og så mødes de her, og spiser sammen efter deres træning eller arrangementer.”

En café med plads til livets store begivenheder

Ud over at være en café, hvor man kan prale med sit lave ”handicap” til golfkammeraterne, så er stedet også ivrigt brugt af gæster fra lokalområdet. Mange vælger nemlig at fejre både små og store begivenheder i caféen med den grønne udsigt:

”Caféen er ikke kun for golfklubbens medlemmer. Hvis der er plads, tager vi selvfølgelig gerne imod både store og små selskaber. Vi har generelt mange forskellige arrangementer i caféen, blandt andet barnedåb, bryllupper og familiesammenkomster,” fortæller Tekin Yavuz.

Derudover uddyber den nye forpagter, at der allerede nu er flere forskellige kulinariske arrangementer i støbeskeen for caféen:

”Jeg kommer også til at lave nogle forskellige aftener med eksempelvis vinsmagning, tapasaften og gourmetaften.”

Hvis man, som lokal herninggenser, endnu ikke har besøgt Herning Golf Café, så er det et godt tidspunkt lige nu, hvis man spørger Tekin Yavuz:

”Det er en fejl, hvis man ikke har besøgt stedet. Det er særligt godt nu, hvor solen kommer frem på vores store terrasse. Jeg glæder mig til et godt samarbejde med klubben og gæster udefra.”

Herning Golf Café holder åbent for sultne gæster alle ugens dage fra den 28. marts mellem klokken 10.30 – 21.00 frem til slutningen af oktober.

Vil du med til tapasaften eller nogle af de mange andre arrangementer i caféen? Så hold øje med Herning Golf Cafés facebookside her.

Hvis du vil holde din næste store fest i Herning Golf Café kan du besøge deres hjemmeside her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Herning Golf Café

Seneste på facebook