Hvad gør du, hvis du har brug for kortere responstid, men samtidig også skal indtænke bedre arbejdsvilkår for dine medarbejdere? Du bygger da såmænd bare en ny base tæt på både motorvej og byliv. Dette var i hvert fald tilfældet for ambulanceredderne i Herning bydel.
Den nye livreddende base på Knudsvej i Herning er bygget på baggrund af, at regionsrådet har valgt at overtage driften for i alt 42 ambulancer. For at det hele dog skal kunne fungere sammen og samtidig gå op i en højere enhed, skulle der tænkes kreativt.
Der har da også i forbindelse med opførelsen af den nye ambulance base, skulle indtænkes nogle optimale forhold for medarbejderne. Medarbejderne der på stående fod tæller intet mindre end 18 ambulancereddere og 12 læger, er på vagt alle døgnets timer året rundt, og kommer derfor til at skulle tilbringe rigtig meget tid på den nye base.
Medarbejdernes andet hjem
Og lige netop fordi ambulanceredderne er på arbejde hele året rundt, skal der naturligvis også bygges terrasse med grill til de lunere dage. På de mere regnfulde og grå dage kan redderne slappe af i opholdsrummet, hvortil der både er lænestole og fjernsyn - for slet ikke at glemme køkken med kaffemaskine.
For at alle redderne kan være til stede på basen, uanset tidspunkt, er der naturligvis også tænkt nøje over lydisoleringen.