Så er der nyt fra Museerne i Holstebro
KATTEN I TØNDEN
I folketroen var katten et tvetydigt væsen. Den blev forbundet med det onde, hekseri og ulykke – men også med frugtbarhed og beskyttelse.
Ved fastelavn skulle tøndeslagningen jage ondskaben bort, og helt op i 1800-tallet skete det bogstaveligt talt med en levende kat i tønden.
Skikken kom formentlig til Danmark med hollandske bønder i 1500-tallet og kendes også fra Skåne, Holland og England.
Katten blev set som en formidler af ondskab, særligt den sorte kat, der var tæt knyttet til forestillingen om djævelen. At slå katten af tønden var derfor mere end en leg – det var et rituelt opgør med ulykke og sygdom.
I Danmark fik de fleste katte lov til at flygte, når først bunden var gået ud af tønden.
Først senere blev katten erstattet af symbolske figurer, og fastelavn blev en børnefest.
Otto von Reinsberg-Düringsfeld (1863)
I folketroen var katten et tvetydigt væsen. Den blev forbundet med det onde, hekseri og ulykke – men også med frugtbarhed og beskyttelse.
Ved fastelavn skulle tøndeslagningen jage ondskaben bort, og helt op i 1800-tallet skete det bogstaveligt talt med en levende kat i tønden.
Skikken kom formentlig til Danmark med hollandske bønder i 1500-tallet og kendes også fra Skåne, Holland og England.
Katten blev set som en formidler af ondskab, særligt den sorte kat, der var tæt knyttet til forestillingen om djævelen. At slå katten af tønden var derfor mere end en leg – det var et rituelt opgør med ulykke og sygdom.
I Danmark fik de fleste katte lov til at flygte, når først bunden var gået ud af tønden.
Først senere blev katten erstattet af symbolske figurer, og fastelavn blev en børnefest.
Otto von Reinsberg-Düringsfeld (1863)
Museerne i Holstebro er kommerciel partner med VORES By Herning og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Museerne i Holstebros på deres hjemmeside.
