Så er der nyt fra Museerne i Holstebro
DEN FØRSTE URNEGRAV
Under forundersøgelserne på Halgaarde Enge blev den første urnegrav hurtigt fundet.
For at kunne udgrave urnen på museet, blev den taget op i præparat. Det sker ved at genstanden graves fri fra den omkringliggende jord og at den derefter først vikles ind i gennemsigtigt plast og til sidst gips. Nu er urnen stabiliseret, og man kan forsigtigt flytte hele præparatet over i en beholder, som den kan transporteres i.
Inden udgravningen blev urnen røntgenfotograferet. Røntgenbillederne afslørede brændt knogle, trækul og almindeligt fyld, som vi forventede, men også resterne af en jernkniv og en nål.
Ud fra knoglefragmenterne i urnen - rørknogler, ryghvirvler, kranie- og kæbefragmenter, ansigtsknogler og en del tandfragmenter - har det været muligt at vurdere afdødes køn og alder. Der er tale om en kvinde i alderen 50-70 år.
Urnegraven vurderes at stamme fra jernalderen, sandsynligvis omkring år 0, ligesom størstedelen af de grave og bygninger, som arkæologerne har undersøgt på Halgaarde Enge.

Museerne i Holstebro er kommerciel partner med VORES By Herning og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Museerne i Holstebros på deres hjemmeside.