Herning Kommune vil kloakrenovere Mindegade og samtidig fornye gaden med ny belægning og beplantning.
Herning Vand er nået op i den nordlige ende af Mindegade, og dette betyder, at der i perioder er indkørsler, der spærres på grund af gravearbejdet. Det drejer sig om indkørslerne ud for nr. 2 og 4.
Den ene indkørsel er lukket i uge 9 og 10, og den anden er lukket i uge 9 samt mandag i uge 10. Vi har lavet en aftale med Hotel Yde om, at I kan benytte indkørslen via Eydes p-plads som gennemkørsel. Men i uge 9 og mandag i uge 10 vil adgangen til jer være helt lukket.
I skal fra uge 10 og fremadrettet bruge Mindegade via Dalgasgade som adgang og ikke Torvet.
I skal være opmærksomme på, at denne tidsplan er en forventet tidsplan. Der kan ske ændringer, da der kan opstå uforudsete forhindringer, fordi vi graver i en gade med mange ældre ledninger. I kan altid spørge entreprenørerne, der graver i gaden, hvis I har brug for flere oplysninger. De kan også svare på, hvordan arbejdet skrider frem sidst i uge 9.
Foto: Herning Kommune.
Generelt
Kloak arbejdet starter i den sydlige del af gaden ved Dalgasgade og bevæger sig op mod Torvet. Hele vejens bredde vil være gravet op, så derfor er det ikke muligt at komme forbi i bil.
Gående og trækkende cyklister kan passere på fortovet.
Herning Vands "gravehul" flytter sig op ad gaden. Når de har været forbi jeres ejendom og der er lagt grus på, kan I igen bruge adgangen fra Dalgasgade op til jeres baggårde.
Her skal I være opmærksomme på, at der i hele anlægsperioden vil være jordkørsel i dagtimerne. Der vil være tydelig afmærkning på, hvor langt I kan køre op ad mindegade.
Der er forbudt at parkere i Mindegade under hele anlægsperioden.
Der er mulighed for langtidsparkering på dæk 2 og 3 i Dalgashus. Dette opfordrer vi jer til at bruge for at mindske kørslen over Eydes p-plads.
Vi beklager de gener, gravearbejdet medfører, men vi ser frem til, at vi får en ny og flot Mindegade.
Omkørsel
I perioden, hvor I ikke kan komme ind fra Dalgasgade, kan I med personbil benytte Torvet. Her skal I køre af Bethaniagade (rådhuset) og ind på Torvet. Ved rådhuset er der en gangbro med en frihøjde på 2,7 meter.
Området er gågadezone. Pas derfor på de gående. Der opfordres til at finde parkering andre steder.
Renovation
Entreprenørerne vil i samarbejde med renovationsfirmaet sørge for, at affaldsbeholderne bliver kørt frem til tømning, når gaderne opgraves.
Arbejdstid
Den normale arbejdstid vil være ca. kl. 07.00 - 16.00 på hverdage. Der kan forekomme arbejde i tidsrummet udenfor normal arbejdstid og i weekenden.
Praktisk info
Entreprenørerne orienterer direkte til ejendommene med en seddel i postkassen, eller lignende, kort tid før, hvornår jeres adgang til indkørslen vil blive spærret. Derfor opfordres I til at holde øje med postkassen.