Michael Thomsen stiller op for Socialistisk Folkeparti til KV21

Michael Thomsen stiller op for Socialistisk Folkeparti til kommunalvalget i Herning Kommune
Profilbillede
dato

Blå bog
53-årige Michael Thomsen stiller op for Socialistisk Folkeparti til kommunalvalget i Herning Kommune. Han har boet hele sit liv i Herning og holder meget af at bruge byens kultur og sportstilbud.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
"Jeg holder utroligt meget af min by og kommune."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg holder af Herning Kommune og ønsker, det skal være et godt sted at vokse op, bo og arbejde for alle. Mit mål med politik er at skabe sammenhæng, retfærdighed og velfærd til alle. Det kræver en stærk og veldrevet offentlig sektor med respekt for miljøet, de ansatte, og med institutioner, der ikke udsultes i tilbagevendende besparelser.

Jeg ønsker langt flere ansatte til vores børn i daginstitutioner og skoler. Dette gælder også specialskoler og specialklasser. Jeg ønsker flere hænder til vores ældre på plejehjemmene og et gevaldigt løft til handicap og psykiatri. Alt dette er både for borgeren og de ansattes skyld. Tid til sit arbejde giver bedre kvalitet og service for borgeren."

Hvad er dine politiske mærkesager?
"Specialskoler og klasser blev for to år siden udsat for en besparelse på 20 procent. En besparelse, jeg ønsker rullet tilbage til gavn for børnenes trivsel og læring. Vores mest udfordrede børn og unge fortjener det bedste. Folkeskolen skal ligeledes have et løft, så der er bedre tid til forberedelse af en god undervisning.

Forældre skal have langt større indflydelse på, om deres barn har brug for en udsættelse af skolestart modsat i dag, hvor forvaltningen har det sidste ord. SFO-prisen skal sænkes, så det ikke bliver et spørgsmål om økonomi, om et barn skal i SFO eller være et nøglebarn.

Handicap- og psykiatriområdet har gennemgået løbende besparelser de seneste mange år. Det betyder, at servicen for vores handicappede er skåret sådan ind til benet, at det for alvor trænger til et løft."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"At prioriterer kærnevelfærden højere. Flere hænder til børn, unge, ældre og inden for handicap og psykiatri."

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Michael Thomsen

Seneste på facebook