Herning Biograf frister med et væld af spændende film, når vinterferien melder sin ankomst. Der er både eventyr, robotter, kærlighed og action – kort sagt noget til hele familien.
Vinterferien er i fuld gang, og selv om en rask gåtur i skoven med blå himmel, lidt varm kakao og lidt ild i pejsen for nogle er et hit, så er en god film det bestemt også for mange danskere.
Også i Herning kan borgere nyde godt af en biograftur. Og vinterferien byder da også på flere varianter og genrer, så der er noget for enhver – og ikke mindst enhver aldersgruppe.
Du har nu muligheden for at læne dig tilbage i mørket og få dig én på opleveren sammen med venner, familie eller måske blot for dig selv.
Spænding til store og små
Selv om de fleste af biografens film på programmet er til børn fra syv år og opefter, så er der dog også film, der må ses af alle. Her kan nævnes ’Den magiske månerejse’, ’Clifford – Den store røde hund’ samt ’Marry Me’ – sidstnævnte henvender sig nok mest af alt til voksne.
Andre film på programmet er i denne vinterferie fx ’Syng 2’, ’Spider-Man: No Way Home’, ’Tag min hånd’, ’Robotbror’, ’Vildmænd’ og ikke mindst ’Pil’s eventyr’.
Der er nok at vælge imellem af spænding på lærredet for store og små i vinterferien.
Se mere her.