Mangel på praktikpladser

Profilbillede
dato

Du skal uden tvivl nok få nemt ved at få et job, eller hvad? Jacob Dyrborg Wedel er nitten år og under uddannelse til datatekniker med speciale i programmering på Herningsholm Erhvervsskole. Selvom han næsten er garanteret et job efter endt uddannelse, sidder han fortsat i skolepraktik på grund af mangel på læreplads. 

Inden for IT-branchen skriger de efterhånden også på arbejdskraft, da der blandt andet er mangel på programmører. Udfordringen består i, at det desværre er de færreste virksomheder, der vil tage imod lærlinge indenfor den branche. Sagt på en anden måde - de vil gerne have medarbejdere, men vil ikke selv gøre en indsats for at uddanne dem. 

Ser man mere overordnet på det, står Herningsholm Erhvervsskole med en potentiel arbejdsstyrke, men som risikere ikke at få den optimale oplæring på grund af manglende erfaring fra en læreplads. 

Spørger man virksomhederne rundt omkring, kender de da helt sikkert nok også til Jacob Dyrborg Wedel. Han har nemlig indenfor de sidste to og et halvt år, sendt på den anden side af et hundrede og halvfjerds ansøgninger. Skønt han da også har været til flere samtaler, har det desværre endnu ikke lykkedes ham at score en læreplads. 

Landsdækkende udfordring

Det er dog ikke kun på Herningsholm Erhvervsskole, hvor de studerende mangler lærepladser. Faktisk viser opgørelser fra juli måned i år, at der er over 10.400 elever i hele Danmark, der mangler en praktikplads.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook