Mads Døhr Thycosen vender tilbage til FCM

Mads Døhr Thycosen vender tilbage til FCM (Foto: Daniel Stentz)
Profilbillede
dato

Af: Jens Risom // FC Midtjylland

Efter to og et halvt år i FC Nordsjælland skifter den 24-årige forsvarsspiller tilbage til FC Midtjylland.

På transfervinduets sidste dag forstærkes FC Midtjyllands defensiv med den tidligere akademispiller Mads Døhr Thychosen. Forsvarsspilleren kommer til fra FC Nordsjælland, hvor han været siden sommeren 2019.

Han har skrevet under på en aftaler, der løber frem til 30. juni 2025.

– Vi har ledt efter en spiller til den bageste kæde, som kan spille både højre wingback og højre stopper. De roller kan Mads udfylde, så det er en god tilføjelse til vores defensiv, siger sportschef Svend Graversen.

– Det er en bedre og mere moden fodboldspiller, der kommer hjem. Mads har haft masser af lederansvar i FC Nordsjælland, og det gør ham selvsagt til en mere komplet spiller, tilføjer Svend Graversen.

– Mads er en hårdtarbejdende vindertype, der vil vinde for enhver pris, og han er modbydelig at spille overfor – det har vi selv mærket. Nu skal han ind og konkurrere om pladserne i vores defensiv, og vi ser frem til at byde ham velkommen tilbage i klubben, afslutter Svend Graversen.

Mads Døhr Thychosen står noteret for 37 kampe og 3 mål i FCM-trøjen, inden han skiftede til FCN for to og et halvt år siden. Her han spillet 75 kampe.

– Jeg kommer tilbage som en stærkere og bedre spiller, og har samtidig lært en masse som leder i de sidste par år. Det skal jeg bruge til at tage denne nye udfordring op i FC Midtjylland. Jeg er meget motiveret for at bevise mit værd og hjælpe holdet til titler, siger Mads Døhr Thychosen.

Mads Døhr Thychosen får nummer 17 og rejser med truppen på træningslejr i Portugal.

Kilde: Jens Risom // FC Midtjylland
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook