Kom og hør Hof Big Band på Poulsens Plads i Herning

Foto: Herning City // Pressefoto. Hof Big Band giver koncert på Poulsens Plads i Herning lørdag den 27. maj.
Profilbillede
dato

Herning City inviterer til en musikalsk og festlig lørdag i selskab med Hof Big Band på Poulsens Plads. Kom og oplev den gode stemning helt gratis lørdag den 27. maj.

Er du vild med Big Band-musik? Så har du nu mulighed for at opleve Hof Big Band, når de lørdag den 27. maj giver en gratis koncert på Poulsens plads i Herning.

Oplev to timers skøn Big Band musik med en halv times pause midtvejs. Hof Big Band byder på klassisk, swingende musik med afstikkere til bl.a. funk.

Orkestret  blev stiftet i 1974 og består af 25 musikere fra Herning, Ringkøbing og Skjern.

I dag turnerer de stadig flittigt året rundt i ind- og udland og har blandt andet optrådt i Tyskland, Frankrig, Sverige, Ungarn, Tjekkiet, Holland og på Færøerne.

Repertoiret består af en række velkendte numre fra den klassiske bigband-æra med numre som Glenn Miller, Count Basie, Ella Fitzgerald, Ninna Simone og Frank Sinatra.

Orkestret spiller også numre fra Michael Bubles repertoire, dansehits fra Earth Wind & Fire og kompositioner fra nyere tid.

I front er sangerinden, Lizzie Birch.

Mød op nu på lørdag til en festlig dag i musikkens tegn med Hof Big Band på scenen. Alle er velkomne og koncerten er gratis.

Tid:
Lørdag den 27. maj – kl. 11.30-14.00

Sted:
Poulsens Plads, Herning 

Pris:
Gratis

Kilde: Herning City

Seneste på facebook