Herning Kommune har lavet et 12 ugers forløb for mænd, der gerne vil bruge naturen mere aktivt i fællesskab med andre mænd. Det er et forløb som er gratis. Det eneste krav er, at du bor eller arbejder i Herning Kommune. Ved en tilmelding binder du dig til hele forløbet som vare i 12 uger.
Hver uges undervisning vil være med undervisere, der har en baggrund i natur og/eller træning. Han vil guide dig til at begå dig i naturen. Der vil også være besøg af forskellige instruktører fra det lokale foreningsliv med hver deres specialiseret.
Første gang skal du sætte dit eget individuelle mål for, hvad du vil have ud af forløbet.
Tid og sted
Der startes hver gang med drop-in-cowboykaffe ved shelteret ved Gødstrup Sø. Benyt P-pladsen på Vildbjergvej.
Tidsrummet hedder 15.30 - 18.00. Programmet starter kl. 16.
Spørgsmål kan rettes til naturformidler Elsebeth Houe på tel. 20962274.
Programmet
- 24. februar - intro og teambuilding
- 3. marts - bålmad
- 10. marts - naturtræning
- 17. marts - snitteværksted, øksekast, bue og pil
- 24. marts - kend din fugl
- 31. marts - adventureløb
- 7. april - skovhugger for en dag
- 21. april - naturtræning
- 28. april - kampsport i naturen
- 5. maj - kend din fisk
- 12. maj - vilde billeder
- 19. maj - alene i vildmarken
- 2. juni - bevæg dig for livet
- 9. juni - naturtræning
Det er muligt, at der bliver flyttet rundt på indholdet de forskellige dage, men emnerne ligger faste.
Fællesskabet kan fortsætte efter de 12 uger i de rammer, I aftaler mellem jer.