Kom helt tæt på dyrene i Jyllands Park Zoo

Profilbillede
dato

Kun 10 km fra Herning finder du Jyllands Park Zoo, der har over 350 forskellige dyr fra hele verden. Parken har eksisteret siden 1969 og er Danmarks hyggeligste zoo, fordi du kan komme helt tæt på dyrene. Du kan også overvære dyrepasserne fodre dyrene og se show med søbjørne. Der er også mulighed for at klappe flere af dyrene.

Parken er velindrettet til børn, og I kan finde masser af gode legekroge med klatremuligheder, byer af legehuse, sandkasser og gynger. Der er også masser af steder at gå på eventyr. Tag familien med i zoo-toget og få et overblik over hele parken på turen rundt i den hyggelige zoo. I kan også sejle på zoo-søen eller besøge det lille zoo-tivoli for de mindste med karruseller, minibiler og hoppepuder.

Medbring egen mad og gør brug af zooens grillfaciliteter ved søkiosken.

Hvis dit barn er holdt op med at bruge sut, kan I smutte en tur forbi suttetræet og hænge sutterne på zoo-træet, hvor mange andre børn har sagt farvel til deres sutter.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook