Da Sarah overtog Birthe Blomster den 1. maj 2024, tog hun stafetten fra en butik med fire årtiers historie. Med respekt for alt det, Birthe Pedersen har bygget op, fortsætter Sarah traditionerne - og tilføjer stille og roligt nye idéer, der giver butikken et frisk pust.
En butik med rødder – og plads til udvikling
For 40 år siden åbnede Birthe Pedersen dørene til sin blomsterbutik. Siden da har hun været hjertet i forretningen, og mange kunder kender hende for det særlige nærvær og de håndbundne buketter, der har fulgt dem gennem hverdag og livsbegivenheder.
Da Sarah overtog butikken i foråret 2024, var det netop disse kvaliteter, hun ønskede at bevare. Hun så værdien i de traditioner, Birthe har holdt i hævd gennem årene, og derfor er essensen stadig den samme - en butik hvor håndværk, kvalitet og personlig rådgivning står helt centralt. Samtidig betyder det nye ejerskab også forandringer. Butikken flytter nemlig til marts op i gågaden og skifter navn til "By Fromberg".
Alt fra hverdagens buketter til store begivenheder
Butikken binder alt fra begravelsesbuketter og firmaarrangementer til de klassiske buketter til hverdagen. Det er det gode, traditionsbundne blomsterarbejde, der fortsat præger sortimentet -bundet i hånden, som kunderne kender det.
Samarbejde med Herningsholm Herregård
Lige nu kan man desuden opleve Birthes Blomsters arbejde i samarbejde med Museum Midtjylland, hvor blomsterbutikken har pyntet førstesalen på Herningsholm Herregård.
Julen fylder hele værkstedet
Der arbejdes i disse uger på højtryk med juledekorationer, gran, lys og farver, der skaber decemberstemning. Og om lidt begynder årets store arbejde med julebuketter - en travl, men helt særlig periode i butikken, hvor man kan hente julebuketter helt frem til den 24. december kl. 12.
Besøg deres hjemmeside eller Facebook for at følge med i nyheder, udstillinger og kommende forandringer.