KA Gulvservice er i rivende udvikling

Foto: KA Gulvservice. Indehaveren af KA Gulvservice, Kristian Andersen.
Profilbillede
dato

Indehaveren af KA Gulvservice, 46-årige Kristian Andersen, grundlagde firmaet for 17 år siden som en enkeltmandsvirksomhed, der tilbød at slibe trægulve. I grunden havde han tænkt, at sådan skulle det blive ved med at være. I dag står han i spidsen for 22 medarbejdere, en butik i Herning, medejerskab af en butik i Silkeborg og en webshop.

Igangsætter og iværksætter rimer på hinanden. Kristian Andersen er ramt af begge dele.

”Helt ærligt, så havde jeg ikke forestillet mig, at jeg i dag ville stå med en så stor forretning, som tilfældet er,” siger Kristian. ”Jeg ville egentlig bare være min egen herre, så jeg kunne yde den kvalitet og ordentlighed, jeg savnede fra mine tidligere jobs.”

I dag tilbyder KA Gulvservice alt til gulvet henhørende. Tæpper, tæppefliser, vinyl-, kork- og laminatgulve for blot at nævne nogle stykker. Der er naturligvis tilhørende service, hvad enten det drejer sig om gulvafslibning, vask/rens, afmontering, afslibning af trapper, alle former for behandling af trægulve osv.


Foto: Privat // KA Gulvservice tilbyder bl.a. tæppefliser af høj kvalitet

Ikke nok med det, så er sortimentet udvidet til også af omfatte gardiner af enhver art. Tillige med akustikpaneler. For at gøre det lettere for kunderne at vælge gulve og gardiner til hjemmet, har KA Gulvservice både en gardinbus og en gulvbus, som man gratis kan rekvirere. Det betyder opmåling på stedet og et uforpligtende tilbud - nemmere kan det næppe gøres.

Leder med hjertet

Det er vigtigt for Kristian at understrege, at det er hans folk, der driver virksomheden.

”Uden dem, ingen mig,” som han siger. ”Jeg er meget passioneret omkring menneskeligheden i ledelse. Her er ikke langt fra gulv til top, og mine folk har mest mulig medindflydelse og er med i udviklingen.”

Det må siges at have givet pote. Der er en helt fantastisk holdånd blandt medarbejderne, der løfter i flok i dette unge firma, som det i realiteten er. I øjeblikket er der ud over sælgerne fire gulvlæggere og tre lærlinge, og i detailbutikken en ansvarlig sælger og en elev. Dertil kommer et antal gulvslibere, koordinator, marketingmedarbejdere og chauffører. Alle som én kører hjem med et smil på læben efter endt arbejdsdag.

”Vi har fire værdier i virksomheden, som alle medarbejdere kender og efterlever,” fortæller Kristian. ”Det er kvalitetshåndværk til tiden, professionalisme, respekt og udvikling. Det vil vi gerne kendes på.”

Flere knopskydninger

Som nævnt i indledningen, er Kristian igangsætter med stort I. Når først han får en idé, er han ikke til at stoppe.

”Jeg er faktisk mest stolt af, at det lykkedes mig at få en detailbutik knyttet til virksomheden,” fortæller Kristian. ”Vi sidder endda i egne lokaler, idet vi for et par år siden erhvervede ejendommen, hvor butikken ligger”.

Samtidig er han medejer af Fokus Tæpper i Silkeborg, ligesom han også undervejs har startet en webshop under navnet Gulv-Grossisten.

”Hvorfor ikke lade så mange mennesker som muligt få gavn af, at vi er herre i eget hus og ikke underlagt en indkøbskæde, som mange af vore konkurrenter er. Vi kan selv forhandle priser og købe så billigt som muligt ind, som vore kunder får stor gavn af."

Hvornår han stopper med at udvide, ved han ikke rigtigt.

”Om en halv snes år kan det da godt være, at jeg godt vil have nogle yngre kræfter med ind i virksomheden,” siger Kristian. ”Det kunne være rart engang at komme ned på normal arbejdstid, så jeg også kan koncentrere mig noget mere om min familie og min fritid. Men det står ikke lige for, det er fremtidsplaner."

I næste åndedrag kommer han nemlig også til at afsløre, at han pusler med at introducere en ny varegruppe, som han blot ikke endnu kan løfte sløret for. Så vi må vente med at få spændingen udløst, til Kristian annoncerer nyheden.

Priser og omtale

Gennem tiden har KA Gulvservice fået megen anerkendelse og offentlig omtale. Kigger man på deres hjemmeside, ligger der anerkendelser i form af f.eks. Børsens Gazellepris, Håndværkerprisen, anbefalinger fra Håndværker.dk m.fl. Sidst, men ikke mindst, har virksomheden også været portrætteret i TV Midt/Vests ”Fast arbejde”, som Kristian er meget glad for.


Foto: Privat // Kristians fristed er naturen. Enten på cykel eller gåture med familien.

Det bliver trods alt også til nogen fritid og ferier med bl.a. hans kone og hendes piger på 14 og 16 år samt hans egne to piger på nu 17 og 20 år.

”Vi elsker friluftslivet og naturen med gåture og andre aktiviteter,” fortæller Kristian. Og skulle han komme til at kede sig i fritiden, har han for nylig erhvervet et landsted, som han er i færd med at sætte i stand. Mon ikke også det skal have nye gulve og gardiner?

Se det imponerende og omfattende udvalg på KA Gulvservices hjemmeside her eller tjek Gulv-Grossistens webshop ud, der har et  righoldigt udvalg her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: KA Gulvservice

Seneste på facebook