Iværksætteri

Profilbillede
dato

På trods af at arbejdsopgaverne ikke rigtig var eksisterende tilbage i marts måned 2011, hvor virksomheden blev stiftet, har de alligevel formået at score en Gazelle pris i både 16’, 17’ og 18’ for at være en virksomhed i hurtig vækst. Derudover har de fået uddannet hele sytten lærlinge og alene sidste år omsat for treogtredive millioner kroner. 

Rene Saandvig Nielsen og Thomas Fiedler hedder de to ejere bag virksomheden ‘Mureren & Tømreren’, der til dagligt er beliggende i Herning. Rene er murer, ligesom otte af virksomhedens i alt tredive medarbejdere, hvorimod Thomas er tømrer.

Udviklingen på de ti år som virksomheden har eksisteret, er da også tydelig at se. Kigger man nærmere på omfanget af de daglige arbejdsopgaver, er der nemlig blevet tilføjet lidt ekstra som årene er gået. 

Fra at have arbejdet med private samt mindre erhvervsopgaver, arbejder de nu også med totalentreprise på større projekter. Derudover opfører ‘Mureren & Tømreren’ også lejligheder og huse, som de enten vælger at leje ud eller sælge efterfølgende. 

Grøn koncert

Ideen om at slå de to fagggrupper sammen, fik de to venner under en deltagelse i en grøn koncert. De så begge så stort et potentiale i ideen, da det da også viser sig at være de to største faggrupper der samarbejder når der er tale om et kommende byggeprojekt. 

Som tiden er gået og virksomheden har opnået mere og mere succes, har de så sent som i foråret 2021 udvidet, således at de nu også har en afdeling i Ikast.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook