IKEA er kommet til Herning med et brag - se billeder fra åbningen

Foto: IKEA. Åbningen blev markeret med svenske kanelbullar, rød løber, taler og besøg af maskotten Fabler Bjørn, der uddelte slik til de mindste.
dato

Herningenserne havde fundet vej til indvielsen af det nye IKEA Plan and order point i HerningCentret, der tidligere i dag slog dørene op. Åbningen blev markeret med svenske kanelbullar, rød løber, taler og besøg af maskotten Fabler Bjørn, der uddelte slik til de mindste.

Den røde løber var rullet ud i HerningCentret, hvor IKEA tidligere i dag slog dørene for første gang til deres nye Plan and order point. Indenfor ventede der kunderne 129,5 kvadratmeter med inspiration og løsninger til hjemmet med særligt fokus på køkkenet, stuen og soveværelset.

IKEA Danmarks ekspansionschef Anders Lyhne Nordtorp erklærede forretningen for åben efter en kort tale, hvor han bød kunderne velkommen.

- Vi har glædet os meget til endelig at åbne her i Herning, og vi er glade for at se, at I er så mange, der har lyst til at fejre åbningen sammen med os i dag, indledte Anders Lyhne Nordtorp i sin åbningstale.

Inden for i det nye Plan and order point blev kunderne mødt af syv nye medarbejdere, der alle er fra lokalområdet. Fremover vil de guide midtjyderne, hvad enten de efterspørger et nyt køkken eller bliver fristet af de i alt 50 mindre produkter, som man nemt kan tage under armen med det samme.

- Vores nye team af dygtige medarbejdere står klar til at guide kunderne igennem de køb, der ofte kræver lidt ekstra overvejelse. Med åbningen af den nye forretning vil vi gerne gøre det endnu nemmere for de midtjyske kunder at vælge rigtigt - uanset om det er en køkken- soveværelses- eller garderobeløsning, som man helst vil være 100 procent sikker på, inden man beslutter sig, siger Tanja Fröhlich, der er varehuschef i IKEA Aarhus og ansvarlig for det nye Plan and order point.

Forfriskninger og god stemning
Efter at det gule bånd blev klippet, bød IKEA på deres ikoniske kanelbullar og kaffe til de fremmødte, mens bamsen Fabler Bjørn uddelte slik og bidrog til den gode stemning blandt de mindste gæster.

Det nye Plan and order point er åbent alle ugens dage og følger HerningCentrets åbningstider, der er kl. 10-19 i hverdage og 10-16 i weekenden.


Kilde: IKEA
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook