Hyp hyp, hurra! Ny legeplads indviet i VM-skoven

Foto: Herning Kommune.
Profilbillede
dato

Familierne i Herning Kommune har nu endnu en legeplads til sjov og leg. Den ligger i VM-Skoven ved Løvbakkerne.

0.-2. klasserne på Gullestrup Skole blev de første til at prøve den nye legeplads i VM-Skoven.

Legepladsen er udformet som en hest, og er etableret i anledningen af VM i ridesport, som blev afholdt i august 2022. Den er udviklet særlig til Hernings VM-Skov i samarbejde med VM-selskabet og legepladsproducenten Kompan.

Torsdag den 24. november kunne legepladsen endelig indvies.

Ca. 45 elever var med til indvielsen. Der blev både leget på legepladsen og lavet snobrød på det nye områdes tingplads med bålsted.


Foto: Herning Kommune // Bålstedet på den nye legeplads blev testet med snobrødsbagning. 

Herning Kommune arbejder i øjeblikket på at finde flere samarbejdspartnere, som kan være med til at udvikle området ved VM-Skoven yderligere.

Forventningen er, at VM-Skoven om fem år vil begynde at syne af en rigtig skov.

I foråret 2023 etableres et såkaldt legacy-område i skoven, hvor blandt andet et af dommertårnene fra VM placeres i skoven til brug for leg og læ. Desuden anlægges en bane til kæpheste.

Legepladsen i VM-Skoven kan benyttes frit af alle. Du finder den ved Løvbakkevej/Trælundvej tæt på dyrehaven.

Kilde: Herning Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook