Hyggeligt børneteater i december

Profilbillede
dato

Lørdag d. 4. december kan du glemme juleræset for en stund og blot hygge med de mindste, når Team Teater byder indenfor til teater i børnehøjde. Her får du god underholdning for både store og små.

Teaterstykket hedder ”PAp-kAs” og er sammensat, så det lige er tilpas spændende, lærerigt, underholdende og ikke mindst sjovt.

Her er hverken skræmmende rekvisitter eller uforståelig teatermimik. Her får du teater helt i børnehøjde. Det er teaterstykke til både børnefamilien og mindre grupper, der ønsker en lørdag formiddag med god underholdning.

For børn fra ½-5 år

Selv de helt mindste kan være med på denne dag. Teaterstykket henvender sig nemlig til børn i alderen ½-5 år, så lidt babypludder og rumsteren i baggrunden er helt acceptabelt.

Så tag du blot de mindste i hånden og glem alt om julemarkeder, hverdagens gøremål samt tid og sted sammen med Team Teater.

Selve forestillingen varer 30 minutter uden pause.
Der er forestilling både kl. 10 og kl. 12.
Du finder Team Teater på Østergade 32, DK-7400 Herning.

Se flere informationer og eventuelle opdateringer om restriktioner på Team Teaters hjemmeside, hvor du også finder mange andre spændende arrangementer i bl.a. december måned.
Se mere her: http://www.kultunaut.dk/perl/arrlist/type-herning3?&ArrStartday=4&ArrStartmonth=December&ArrStartyear=2021&Area=Herning-storkommune&periode=1 

Kilde: Herning Kommune

Seneste på facebook