Huset Tolstrup byder på ren forkælelse i afslappede omgivelser

Foto: Privat. Hos Huset Tolstrup skræddersyes behandlingen, så den passer til kundens hudtype.
Profilbillede
dato

Med fokus på vejledning i hudpleje har den 54-årige kosmetolog, Lene Tolstrup, skabt et `hus´ med plads til forkælelse og omsorg.

Lene har altid interesseret sig for hudpleje og velvære. Hun har drømt om at blive kosmetolog, så længe hun kan huske, men i sine unge dage blev hun faktisk frarådet af en uddannelsesvejleder at gå dén vej: 

“Det er der ingen fremtid i - du må hellere finde på noget andet”, fik Lene at vide.

I Herning er Lene vokset op i en kernefamilie med sine forældre, der førhen ejede Inspiration, Axel Jensen. Det kom derfor ikke fra fremmede, at Lene havde lysten til at blive selvstændig, og begge hendes søstre er ligeledes selvstændige virksomhedsejere i dag.

Så selvom drømmen om at blive kosmetolog lod vente på sig, skulle det ikke holde Lene tilbage for at finde andre veje.

“Jeg har haft en børnetøjsbutik og været kørende sælger af brugskunst, indtil finanskrisen bankede på - og efterspørgslen, specielt på brugskunst, gik mere eller mindre i stå”, fortæller Lene, som derefter måtte overveje nye tiltag.

Hun solgte sit hus i de trygge og vante omgivelser, rykkede teltpælene op og flyttede til København.
Her startede hun på kosmetologuddannelsen og brugte de efterfølgende 2 år på at få bevis på sin oprindelige drøm.

“Fire år blev det til i hovedstaden. En uddannelse - efterfulgt af et dejligt og lærerigt job - og ikke mindst, mødet med min mand som kommer fra Lolland, og som jeg senere er blevet gift med,” lyder det fra den målrettede kvinde.

“Men, så kom tiden også, hvor vi følte, at nu skulle vi hjem til Herning igen”.

Og det var det helt rette tidspunkt for Lene at vende hjem til Herning. 
Det viste sig nemlig desværre, at hendes far var blevet ramt af den alvorlige og uhelbredelige sygdom, Parkinson.

Dén dag i dag er Lene taknemmelig for, at hun lyttede til sin fornemmelse. 

 
Foto: Privat // Med Lenes viden og erfaring er du sikret den mest optimale behandling af netop din hudtype.

Nye tider, nye tilbud - altid samme fokus

Lene og hendes mand bosatte sig i Gjellerup ved Herning.

Hjemme i privaten åbnede Lene sin egen klinik, som hun i fem år beskæftigede sig med - indtil savnet efter kolleger gjorde, at hun valgte at lade Huset Tolstrup blive en del af WittClinic.

Idag er Lene igen chef under eget tag med Huset Tolstrup. 

Hun tilbyder lækre ansigtsbehandlinger, microneedling, frugtsyre og epilering, hvor man fjerner hår i ansigtet vha strøm og varme.

Sidste nye behandling er SHR, som er permanent hårfjerning ved hjælp af laser. 
Det er vigtigt at følge med tiden og tilbyde de behandlinger, kunderne efterspørger. 
Og lige nu er permanent hårfjerning meget populær.

“Det er på mange måder en anden tid, vi lever i. Både privat og i den branche, jeg beskæftiger mig med,” forklarer Lene og uddyber:

“Vi giver os selv mere tid til at være i fokus. Vi har lyst til mere velvære, ro og selvforkælelse”.

I Huset Tolstrup er kunden i absolut centrum.
Omgivet af netop omsorg, forkælelse, velvære og ro - og her er tid til fordybelse.

Med Lenes passion og videnskab indenfor hudpleje, kan man også med rette sige, at kunden er i de bedste hænder.

“Engang var ansigtspleje - og dét at gå til kosmetolog - mere set som noget for direktørfruerne,” siger Lene med et glimt i øjet.

“Sådan er det slet ikke mere. Jeg møder mange kunder, både kvinder og mænd i alle aldre, som kommer og får ansigtsmassage,” fortæller Lene og forklarer, hvor populær 'japansk lifting' er blevet, som altså på dansk kan oversættes til ansigtsmassage.

“En times behandling kan få selv den mest fortravlede husmor - eller håndværker - helt ned i gear,” lyder det med en overbevisende ro i stemmen.

`Lidt har også ret´

Jobbet som kosmetolog handler ikke kun om længerevarende skønhedsbehandlinger.
Frem for alt ønsker Lene at sætte fokus på sit erhverv, hvor alle - unge og ældre - kan få gode råd og vejledning i, hvordan man bedst muligt behandler sin hud.

“Vi har en genetisk arv med i vores hud. Der er forskellige hudtyper såvel som forskellige tilstande. Nogen er fra naturen skabt med en finporet, sart hud, mens andre er født med en hud med store porer og tendens til hudorme,” forklarer Lene.

“Nummer ét er at rense sin hud. Hver dag. Morgen og aften. I løbet af både nat og dag lander tusindvis af partikler på vores hud - og de skal fjernes”.

Huden bruger en masse energi på at nedbryde de fremmede partikler. 
Energi, som huden ellers skulle bruge på at restituere.

 
Foto: Privat // Vores hud udsættes for adskillige stressfaktorer såsom vejr, vind, skidt og snavs. Med de rette produkter kan du genopbygge en naturlig smidighed og glød.

“Vores hud kan sammenlignes med en rude i et vindue. Efter ganske kort tid – når man lige har pudset glasset på bedste vis – ser man tydeligt, hvordan støv og andre partikler, sætter sig på overfladen. Sådan er det også med vores hud,” konstaterer Lene.

Og så giver det hele pludselig mening. 

“Det er også vigtigt at bruge en god serum og cremer, der er afstemt efter hudtype. Serum er hudens undertøj, og cremerne beskytter mod vejret. Præcis som vi tager overtøj på, for at holde på varmen, så tager vi creme på i ansigtet, for at beskytte huden,” siger kosmetologen med et smil.

Lene vejleder og rådgiver sine kunder i, hvilke produkter, der er mest optimale for den enkelte kundes hud og hudtype.

Giv dig selv en stund med ansigtsmassage og mærk følelsen af indre ro og afslapning.
Eller nyd en dybdegående frugtsyrebehandling og oplev en fornyet glød i din hud.

Læs mere om Lene, hendes produkter og behandlinger i Huset Tolstrup.
Her finder du gode råd om hudpleje, tid til selvforkælelse - og følelsen af velvære.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook