Lokalbolig Herning sætter en ære i at leve op til navnet. Derfor bor alle i firmaet i lokalområdet, støtter lokale initiativer og arbejder for at gøre en forskel lokalt. Det afspejler sig i form af områdets korteste liggetider og højeste salgsrate.
”Det eneste der begrænser vores vækstmuligheder er geografien. Vi kan sælge alle typer af boliger, så længe de ligger i Herning og omegn,” fortæller Tina Andersen, der er medindehaver af LokalBolig Herning.
I april 2022 har LokalBolig Herning seks års fødselsdag og over årene er medarbejderstaben fordoblet til fire.
LokalBolig Herning blev etableret af Tina Andersen og Troels Peters. De to har begge lange karrierer bag sig i ejendomsmæglerbranchen. Derfor kunne lokalbolig Herning bryste sig af 35 års erfaring i bagagen allerede fra første arbejdsdag.
Siden er staben udvidet med Mads Rud, der ligeledes er ejendomsmægler og Henriette Skouboe, der er sagsbehandler.
Lokal succes
”Både Troels og jeg er lokale og kender området fra tidligere ansættelser, og vores to ansatte er også lokale og bor i området,” fortæller Tina Andersen.
Lokalkendskabet er uvurderligt for ejendomsmæglerforretningen. Ikke alene alle ansatte lokalområdet og dets styrker og finurligheder. Mange af kunderne i butikken kommer også gennem medarbejdernes lokale netværk og på anbefalinger fra venner og tidligere kunder.
Ifølge Tina Andersen er den lokale tilgang en hjørnesten i forretningens succes. Over de sidste 12 måneder har Lokalbolig Herning sørget for salget af godt 100 ejendomme. Det placerer Lokalbolig Herning som en af de bedst sælgende ejendomsmægler i området og samtidig kan mægleren glæde sig over at have områdets højeste salgsrate. Faktisk kan Lokalbolig Herning fremvise flotte salgstal og liggetider fra alle år siden åbningen i 2016.
Ifølge Tina Andersen bunder succesen i den lokale profil og den service, som mæglerne giver til kunderne.
”Grunden til at Troels og jeg valgte at blive selvstændige var, at vi gerne ville tættere på kunderne. Hos en stor mæglerbutik bliver kunderne let et nummer i rækken. Vi ville begge gerne give kunderne mere nærhed og et højere serviceniveau,” forklarer hun.
Dette oplever kunderne allerede fra første kontakt med Lokalbolig Herning. Hver kunde har en fast kontaktperson, der er tilknyttet gennem hele salgsforløbet. De ønsker ikke et stort varelager, hvis det bliver på bekostning af den personlige kundekontakt
“Vi vil hellere have et mindre boligudvalg, som bare bevæger sig hurtigere, så vi kan dedikere mere tid til hver enkelt sag. Det, som er os allermest magtpåliggende, er en god dialog med vores kunder hele vejen igennem, og at vi er tilgængelige og proaktive hele tiden. Derfor tager vi simpelthen ikke flere ejendomme til salg, end vi kan servicere vores kunder, som de fortjener. Jeg tror i høj grad, det er med til, at vi kan opretholde den lave gennemsnitlige liggetid og høje salgsrate. Og så kan vi selvfølgelig også mærke, at den tilgang afspejler sig i vores høje kundetilfredshed, og at mange af vores nye kunder kommer på anbefaling fra andre." Siger Tina Andersen.
Lokal støtte
De nære relationer med lokalområdet begrænser sig ikke til handlerne, som Tina Andersen og de andre mæglere indgår. Ordet lokal er en del af LokalBolig Hernings identitet. Det ses tydeligt af salgsbeskrivelserne af boligerne, der afslører mæglernes kendskab til lokalområderne, boligerne og sælgerne. Hvilket igen understøttes af de korte salgstider.
Det ses også i den måde, som LokalBolig Herning giver noget tilbage til lokalområdet. Holdningen hos ejerne af forretningen er, at det ikke er nok at bo og leve lokalt, forretningen skal også støtte op om lokalområdet og give en hånd, hvor det er muligt.
”Vi vil også bidrage, det vi kan, til det lokalsamfund vi holder af. Derfor har vi også valgt, at vi gerne vil støtte det lokale foreningsliv i området og give flere mindre sponsorater til de små klubber i oplandet end at lægge alle vores æg et sted og støtte en stor fodboldklub," forklarer Tina Andersen.
Læs mere om Lokal Bolig Herning på deres hjemmeside og Facebookside.