God kundepleje er mere end flotte ord hos Andrews Auto. Her bliver kunderne aldrig overrasket over regningen. De er med i processen fra start til slut, og det har betydet, at folk kommer igen og anbefaler værkstedet til andre. Værkstedet er certificeret hybridværksted og naturligvis udstyret med alt det seneste udstyr, der gør det muligt at yde den bedste service til alle kunder.
Alderen er 32 år, og det er nu godt et år siden, at Andrew Panchalingam slog sig ned som selvstændig mekaniker. Han er født i Aabenraa, men har boet i Herning siden barndommen, og derfor var det også naturligt at åbne egen virksomhed i byen.
Interessen for mekanikerfaget er fulgt med fra barnsben, hvor Andrew lærte fra sin far, der ligeledes er mekaniker. Alligevel var han lige ved at ende et helt andet sted.
”Jeg blev udlært midt i finanskrisen, og det var svært at finde et job som mekaniker, så jeg tog et andet job i stedet,” siger han.
Andrews Auto blev derfor oprindeligt etableret som et sideprojekt, hvor Andrew Panchalingam måtte arbejde sideløbende i det andet job for at få enderne til at hænge sammen. Det er dog historie nu. Værkstedet har to ansatte, og Andrew Panchalingam satser alene på karrieren som mekaniker.
Ingen skrækhistorier
Andrew Panchalingam er yderst bekendt med branchens til tider dårlige ry. Biler er i dag en yderst kompleks størrelse, og der er værksteder, der udnytter, at menigmand sjældent har en forståelse for, hvad der skal til for at fikse en bil.
Resultater ses i de mange skrækhistorier, som folk fortæller om værkstedsregninger, men historierne kommer ikke fra kunderne Hos Andrews Auto.
”For os er det et tillidsspørgsmål, og kunderne skal være trygge, når de vælger os. Vi er hverken den dyreste eller billigste mekaniker, men alle vores kunder ved, hvad regningen lyder på, inden vi går i gang,” siger indehaveren.
Det betyder, at kunden får en gennemgang af opgaven, inden mekanikerne begynder arbejdet. Undervejs dokumenterer mekanikerne opgaverne med billeder, og dukker der noget uventet op i forbindelse med arbejdet med bilen, så får kunder det altid at vide.
”Vi sørger for, at kunderne altid har et valg, og at de ved præcist, hvad de får for pengene,” siger Andrew Panchalingam.
Han understreger tilmed, at det er på kvaliteten og kundeplejen, at Andrews Værksted skiller sig ud fra mængden. Når du tager bilen forbi Andrews Auto skal du forvente, at mekanikeren altid sigter efter at lave den bedst mulige løsning for din bil. Det er den perfektionisme, der går igen hos værkstedets ansatte.
Foto: Privat // Udover Andrew Panchalingam er der to ansatte på hos Andrews Auto i Herning.
Fuld fabriksgaranti
Indenfor i bygningen, der udgør værkstedet, er der højt til loftet, og de tre mekanikere sørger for, at værkstedet altid fremstår rent og ryddeligt, hvilket bidrager til den hyggelige stemning.
Andrews Auto er en del af kæden Teknikcar, og det er nøje valgt af indehaveren. Der findes en række kædesamarbejder, men valget er faldet på Teknikcar, fordi kæden sætter ekstra høje krav til værkstederne.Til gengæld har værkstederne blandt andet adgang til sparring og gode kurser.
Mekanikerne hos Andrews Auto er alle trænet i at håndtere alle bilmærker, såvel som el- og hybridbiler, og de kan fikse alle udfordringer. Værkstedet har alle de rette godkendelser og certifikater, der skal til for at bilen beholder fabriksgarantien, også selvom det ikke er bilmærkets eget værksted.
Hos Andrews Auto er døren åben for alle bilmærker. Uanset alder, motor og model.
”Vi sørger for, at vi altid har det sidste nye udstyr og test-udstyr, så vi kan servicere alle, uanset, hvilken bil de måtte køre i,” siger indehaveren.
Hans tilgang til kunderne og servicen er årsagen til, at kunderne holder fast i værkstedet. Mange af kunderne hører til i nærområdet, men faktisk trækker værkstedet kunder til fra hele landet. Både private og erhvervskunder.
”Vi har mange kunder, der har et helt særligt forhold til deres bil, og de ved, at vi er ærlige og leverer, hvad vi lover. Og så gør det ikke noget at køre til Herning fra Aalborg eller København," siger Andrew Panchalingam afslutningsvis.
Du kan se og læse mere om Andrews Auto på hjemmesiden her.