Hernings erhvervsliv får nyt 3D-udviklingscenter

Foto: Herning Kommune . Erhvervslivet får nu let adgang til 3D-metalprint
Profilbillede
dato

I samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og fonden Dansk AM Hub stifter Herning Kommune udviklingscenteret Dansk AM Hub Herning, som er et nyt 3D-metal udviklingscenter. 

Det nye udviklingscenter skal hjælpe jyske produktionsvirksomheder i gang med at bruge 3D-print. 

3D-print kan reducere affald og styrke fleksibiliteten i fremstillingsprocessen. Desuden kan printet gøres lokalt og give CO2-besparelser. 

“3D-print er med til at gøre de lokale virksomheder endnu mere bæredygtige, og det øger deres konkurrenceevne. Innovation og bæredygtig udvikling er helt afgørende for erhvervslivet i Herning, og det vil vi fortsætte med at have fokus på. Jeg er derfor meget begejstret over etableringen af Dansk AM Hub Herning,” siger byens borgmester Dorte West. 

Det nye udviklingscenter ligger på Lillelundvej. Forhåbningen er, at centret skaber omtale og kendskab til 3D-print teknologi.

Styrke relationen 

Desuden udlåner Dansk AM Hub Herning 3D-printere ud til virksomheder. Intentionen er, at de selv kan teste at 3D-printe og drage deres egne erfaringer.

Direktør Frank Rosegreen Lorenzen i Dansk AM Hub håber det nye udviklingscenter styrker relationen til jyske produktionsvirksomheder. 

“Det er vigtigt for os at være der, hvor en stor del af vores målgruppe og medlemmer er. Med det nye kontor styrker vi vores tilstedeværelse i det jyske. Vi står klar med råd og vejledning til vores produktionsvirksomheder til at få 3D-print ind i produktionen og opleve det store potentiale”

Læs mere om Dansk AM Hub Herning her

FAKTA:

  • 3D-print går ud på at skabe et produkt i en bestemt facon og undgå spild af materiale.
  • Ud fra en digital 3D-model bliver materialet i 3D-printeren lagt sammen lag for lag. På den måde tilføres kun nøjagtig den mængde materiale, som der faktisk skal bruges.
  • 3D-print kan blandt andet betyde lavere CO2-udledning, mindre spild og i sidste ende lavere priser for forbrugerne.
  • Alle virksomheder, som producerer i metal, menes at kunne bruge 3D-print.


Kilde: Herning Kommune

Seneste på facebook