Hvis vinterferien ikke står på skiferie enten til Alperne eller til Norge fortvivl ej, der er planlagt aktiviteter for børnefamilier i Herning.
VORES By Herning har skrevet en overordnet guide for vinterferiens begivenheder.
Oplev forestillingen Det Flyvende Kuffertcirkus
Få en på opleveren når forestillingen Det Flyvende Kuffertcirkus spiller mandag 14. februar kl.10:00-11:30. Det er en forestilling, som byder på jonglering, balance, magi og fortælling undervejs. Når forestillingen er slut, bliver det publikums tur til at prøve kræfter med de magiske tricks for her åbner cirkusskolen op. Der bliver stillet ethjulet cykler, stylter, diabloer til rådighed.
- Praktisk information
- Arrangementet er gratis
- Adresse: Grønnegade 25, null, 7430 Ikast
Folk og Røvere i Kardemommeby
14. februar har den ikoniske musical premiere i MCH Herning Kongrescenter. Musicalen spiller i hele uge syv.
Musicalen Folk og Røvere i Kardemommeby handler om en idyllisk by, der ligger langt væk fra alting. Årets højdepunkt i byen er kardemommefesten, hvor byens indbyggere underholder hinanden med sang og musik. De stjæler fra butikkerne og tager under kardemommefesten en tur i sporvognen. Men da borgerne, for at få en husholderske, røver Tante Sofie, kommer de dog ud på for dybt vand.
Spilletider
Mandag 14. februar kl. 15.00 (Premiere)
Tirsdag 15. februar kl. 15.00
Onsdag 16. februar kl. 10.30
Torsdag 17. februar kl. 10.30
Fredag 18. februar kl. 10.30
Søndag 20. februar kl. 10.30
Køb billetter her
Audition
Hvis du nu har skuespiller gemt i dag, leder musicalen efter skuespillere og sangere.
Auditionen er onsdag 15. februar til en rolle i den ikoniske forestilling.
Alt hvad du skal gøre er at tilmelde dig hos projektleder Rasmus Steenberg på ras@mch.dk, hvis du har lyst til at prøve kræfter med de skrå brædder.
Kom til kæphesteværksted på Klosterlund Museum
Mandag 14. februar og tirsdag 15.februar afholder Klosterlund kæphesteværksted for børn og deres forældre. Børn kan pynte deres egen kæphest og ride en tur rundt om museet.
Det har tidligere været en almindelig skik at “ride fastelavn”, hvor unge mænd red rundt til gårdene, fik brændevin og samlede ind til det store fastelavnsgilde. Hestene blev dengang pyntet med kulørte bånd og bjælder. Dengang slog man katten af tønden fra hesteryg.
Oprindelig festede og spiste man dagene op til askeonsdag, hvor fasten gik i gang. Men efter reformationer gled fasten ud og festen blev tilbage. Dengang blev fastelavnsugen kaldt ”den gale uge”.
Find ud af mere om, hvordan fastelavn blev afholdt i gamle dage på Klosterlund Museum.
Ved indgangen til museet tilbydes et klippekort til alle børneaktiviteter. Klippekortet koster ti kroner per barn og dækker udgifter til materialer. Til gengæld får børnene fine produkter at tage med hjem.
Der er åbent i museets café, hvor der kan købes drikkevarer, kage og andet lækkert.
Tekstilmuseet: Lav din egen maske
Onsdag 16. februar kan du lave din helt egen fastelavnsmaske hos Tekstilmuseet filtværksted. I systuen kan syerskerne hjælpe med at sætte maskerne sammen. Alle børn må lave én maske, og det er gratis.
Den 16. februar får du også chancen for at komme ind i maskinrummet og se, hvad der formede Herning og resten af Midtjylland i det 20.århundrede. Engang var Midtjylland Danmarks strikke- og systue. Der bliver stadig produceret strik, som bliver solgt i museumbutikken.
Praktisk information
Arrangementet er gratis, når entré til museet er betalt.
Pris: Voksne 75 kroner og pensionister 60 kroner, børn under 18 er gratis.