Herning Svømmeklub tiltrækker mange nye medlemmer

Foto: Stock Photo. Herning Svømmeklub er blevet meget populær.
Profilbillede
dato

Varmt vand, metervis af baner at svømme i og en professionel drift af klubben - det er blandt andet de ting, der gør Herning Svømmeklub attraktiv for mange medlemmer.

Coronavirussen har generelt haft negative effekter på tilslutningen til foreninger og frivilligt arbejde, og lignende tendenser er også set i flere idrætsforeninger. 

Men tendensen går stik modsat i Herning Svømmeklub, som har fået 200 nye medlemmer i 2021. Der er nu 1200 medlemmer i klubben i alt, og succesen kan blandt andet forklares med en erhvervsorienteret tilgang til at drive klubben. 

Herning Svømmeklub drives nemlig som en virksomhed, og det har vist sig virkningsfuldt. Det kan man se i det store medlemsantal. 

Opskriften på en svømmeklub med mange medlemmer er en professionel bestyrelse, lønnet personale og workshops, hvor alle arbejder med at videreudvikle klubbens tilbud. Senest er der blevet afholdt en workshop, hvor klubbens mål frem til 2025 blev formuleret. 

Og den professionelle tilgang giver tilfredse medlemmer: 

“Vi har fået bedre trænere, og vi har fået flere trænere. Vi kan alle sammen mærke, at vi er blevet mere engagerede i at svømme, og vi har faktisk udviklet os rigtig meget,” siger elitesvømmer Mads Jeppesen til TV MidtVest. 

Kilde: tvmidtvest.dk

Seneste på facebook