Herning Rocker igen i 2022

Profilbillede
dato

I maj 2022 kan du igen komme til Herning Rocker. To års aflysninger er nu endelig afløst af den tilbagevendende årlige event – tilmed med spændende navne som James Blunt og Magtens Korridorer.

År 2020 og 2021 måtte herningensere se sig snydt for en af de mere glædelige årlige begivenheder i byen – nemlig Herning Rocker.

Nu er Corona-restriktionerne ophævet, og det sociale liv med bl.a. koncerter, sociale sammenkomster og ikke mindst noget at glæde sig til er atter en mulighed.

Teglparken byder igen på enestående musikoplevelser den sidste weekend i maj. De mange spændende bands og artister er med til at gøre hele forskellen.

Store navne på programmet

Blandt de mange navne på programmet er bl.a. Carpark North, Rasmus Seebach, Magtens Korridorer, TV2 og James Blunt.

Der er lagt op til et brag af en weekend, hvor andre populære navne som Hedegaard og Jimilian samt Faustix også er at finde på teltscenen.

God stemning, gode madboder og lidt til ganen er selvskrevet efter denne lange ventetid. Det bliver en dansefest af format efter to års udebleven event. Herningenserne er klar til at rocke.

Herning Rocker afholdes d. 27.-28. maj 2022 i Teglparken i Herning.

Se mere og køb din billet her.

Kilde: Redaktionen