Herning repræsenteres til EM

Profilbillede
dato

Der er dem, som går til EM i fodbold, håndbold ja sågar dans, men hvad med bowling? Er det overhovedet betegnet som en sportsgren?

For de to sytten årige piger, Mia Marie Madsen og Lotte Liv Jensen fra Herning, er det, for de skal nemlig til ungdoms EM i Holland til september. Og selvom de begge har det super sjovt ved at vælte kegler sammen og laves strikes, så er de altså ikke kommet helt let til, hvor de står i dag. 

At blive kvalificeret til EM i bowling, kræver nemlig rigtig mange timers træning, og selvom det ikke altid er lige sjovt, så er de glade for at have hinanden. For det er nemlig ikke kun træningen, der gør det sjovt for de to piger at gå til bowling sammen, det handler lige så meget om tryghed, det sociale samt fordybelsen. 

Selvom det kan virke som en hyggelig sport at gå til, gør veninderne dog en ting klart. De er nemlig helt enige om, at det både kræver dedikation, motivation og lyst for at nå dertil, hvor de to slyngveninder er i dag. 

Vokset op sammen

Lotte Liv Jensen og Mia Marie Madsen glæder sig da også til at opleve europamesterskabet sammen. De to har kendt hinanden fra fødslen, og har da også sat EM mesterskabet som et delmål i deres gode venskab. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook