Herning gør klar til flere elbiler

Profilbillede
dato

Forberedelserne til opsætning af et stort antal ladestandere til elbiler er i fuld sving i Herning Kommune. Der er planer om mindst 76 standere, der skal placeres rundt omkring ved bl.a. kommunale bygninger.

Nuværende lovgivning har ikke tidligere gjort det muligt for bl.a. kommuner at betale for at sætte ladestandere op på mindre attraktive placeringer. Der er dog en ny lov på vej, der gør det muligt for kommunerne at gøre præcis ovennævnte. 

I Herning har et udbud på ladestandere til opstilling rundt omkring i kommunen netop være under behandling i Miljø-, infrastruktur- og naturudvalget.

Tidsplanen for opsætning af de kommende 76 ladestandere i Herning Kommune er inden 1. januar 2025. Dermed har kommunens således næsten tre år til at fuldføre projektet.

Strategisk opsætning af ladestandere

Der er forventning om, at de første ladestandere allerede vil være opsat og klar til brug inden udgangen af indeværende år. 

Der er mange interesserede ladeoperatører – den store udfordring for kommunen bliver her at finde en udbyder, der kan sikre god geografisk placering for brugere af elbiler i Herning.

Herning Kommune forventer at kunne søge tilskud på op til tre millioner til projektet. Kommercielt attraktive placeringer skal bl.a. være med til at finansiere projektet.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook