Herning Fremad tabte tæt kamp mod BFO

Herning Fremad Serie 3-herrer (Foto: Jesper 'Pinkii' Christensen)
Profilbillede
dato

Af: Jesper 'Pinkii' Christensen - Serie 3-træner, Herning Fremad

Herning Fremads Serie 3-hold tabte lørdag på udebane i Filskov til Team BFO.

På en svær bane blev det aldrig nogen flot kamp, og opgøret bølgede frem og tilbage. Hjemmeholdet startede bedste men Fremad arbejdede sig ind i kampen og begyndte også at skabe chancer.

I anden halvleg trak hjemmeholdet sig tilbage og ventede på omstillinger. Fremad scorede to gange, men begge mål blev annulleret for offside. Fremad-holdet var selvfølgelig frustrerede over kendelserne, men det var ikke noget man kunne holde imod dommeren, da der var tale om ganske få cm, der afgjorde det. 

I et sidste desperat forsøg på at redde det ene point kastede Herning holdet 3 angribere frem, og det var lige ved at give pote efter en dødbold. Men BFO keeperen pillede et langskud, ved den ene stolpe og dermed blev det ved 1-0 til Team BFO.

Fremad er nu ude af oprykningsspillet og mangler lige at se hvordan Snejbjerg klarer deres søndagskamp, før man ved om der skal point til mod Give for at sikre sig en ny sæson i Serie 3 på lørdag.

Kampens resultat: Team BFO 1-0 Herning Fremad
Række: Herrer Serie 3

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Kilde: Jesper 'Pinkii' Christensen

Seneste på facebook