Herning Fremad sikrer overlevelsen i Serie 3

Søren Jørgensen udlignede efter et Fremad-straffespark (Foto: Jesper 'Pinkii')
Profilbillede
dato

Herning Fremad gæstede Kibæk Krydsfelt torsdag den 20. oktober, da de skulle møde Kibæk IF. Efter to helt forskellige halvlege, kunne Herning Fremad tage hjem med et uafgjort resultat.

Men det ene point skulle vise sig at være nok for Herning Fremad. I hvert fald nok til at sikre sig endnu en sæson i Serie 3 - som minimum. Denne kendsgerning bringer glæde frem i Jesper 'Pinkii':

“Med det ene point sikrede vi os endegyldigt en ny sæson i Serie 3 ! Efter lidt matematik i de sene timer, så kan vi ikke længere nå de 3 sidste pladser og helt ærligt, vi har også spillet rigtig flot over hele sæsonen, så jeg er rigtig glad for at drengene giver selv selv den gave, at kunne spille frit i den sidste kamp på hjemmebane mod Brande IF.”

“Kibæk blæser os ud af banen de første 45 minutter! De er et virkelig velspillende, offensivt hold og med den fart de har i angrebet, med Martin Nøreng og Kenneth Lund, så kan man ikke lave fejl. Det ser vi efter 3 minutter, da de bringer sig foran. Vi redder halvlegen ved ikke at være bagud med mere, og faktisk begynder vi også at sætte et par gode angreb sammen mod slutningen af halvlegen.”

I første halvleg stod der Kibæk på det hele, men dette billede ændrede sig i 2. halvleg, hvor Fremad kom ud med en helt anden energi og vilje:

“I anden halvleg ændrer kampbilledet sig totalt. Nu er det pludselig os der vinder tacklingerne, vinder 2. boldene og vi begynder at sætte gode kvalitetsangreb sammen. Kibæk er stadig giftige på mange dødbolde og omstillinger, men momentum skifter.”

“Efter 65. minutter vinder Søren Jørgensen et straffespark, som han selv scorer på, og i de efterfølgende 10 minutter er vi en mand i overtal. Begge hold presser på, men kampen ender 1-1! Et resultat der virker fair med en halvleg til begge hold, men Kibæk vil nok ærgre sig over at de ikke fører mere ved pausen.”

16-årige Sanggaard står som det klare lyspunkt
Trods resultatet, mener træneren alligevel, at visse dele af kampen fortjener ros. Til tider var det over Serie 3-niveau, mener 'Pinkii'. Tilmed lyder der store roser til Fremads blot 16-årige keeper, Malthe Sanggaard:

“I første halvleg er det ikke så godt spillemæssigt, men der spiller Kibæk også op til det flotte offensive spil, vi ved de kan. Noget der også er et niveau over Serie 3, efter min mening. Vi vi holder fast, anført af vores debuterende 16 årige keeper, Malthe Sanggaard, der også blev kampens spiller! I anden halvleg slider vi os ind i det, og begynder at skabe chancer! En super flot anden halvleg af alle mand.”

Men det var særligt Malthe Sanggaard og Kristian Poulsen, der løb med roserne. De var virkelig gode i torsdagens kamp, mener 'Pinkii':

“Der er to spillere, der fortjener en kæmpe ros, selvom jeg kunne nævne alle 14 mand. Malthe Emil Impgaard Sanggaard blev kampens spiller med 8 stemmer. Utroligt at se en 16-årig keeper, med seniordebut, stå så flot og rolig en kamp. Han var guld værd for os!”

“Også Kristian "OP" Poulsen pakker helt ned for Kibæks angribere i anden halvleg, og modtager fortjent 6 stemmer! De var virkelig gode i dag!.”

Næste gang er det Brande IF, som Herning Fremad møder på Herning Fremads Anlæg. Der er kampstart klokken 13:30 lørdag den 29. oktober.

Kampens resultat: 1-1
Række: Herrer Serie 3

Mål
3'1-0Martin Nøreng
65'1-1Søren Jørgensen
Kilde: Træner Jesper 'Pinkii', Herning Fremad - Herrer Serie 3

Seneste på facebook