Fredag skulle Herning Fremad møde FS Holstebro på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Idrætscenter Vest med et 2-1-nederlag, som også var deres første i sæsonen.
Men det var en klasse kamp, mener Fremad-træner Palle Buur, ovenpå sæsonens første nederlag:
“Det var en klasse kamp. To hold der kender hinanden godt, og som begge vil prøve at spille fodbold.”
Palle Buur understreger, at man skal være effektiv og udnytte sine chancer, i en kamp som denne.
“I en topkamp skal man score på sine chancer, hvis man vil vinde, og det gjorde vi ikke i dag.”
Selvom man tabte for første gang, så var der, ifølge Buur, stadig positive elementer man kunne tage med videre til næste opgør.
“Der var mange gode præstationer. Joachim, Okan og Bilaal var gode i forsvaret. Vores to wingbacks, Mikkel og Jonas, spillede også rigtig godt, og Lucas Hesel han var vel alle vegne.”
Lørdag den 5. november skal Herning Fremad møde VSK Aarhus. Kampen fløjtes i gang klokken 16:00 på Vejlby/Risskov Centret.
Kampens resultat:
2-1
til
FS Holstebro
Række: U19 Drenge Liga 1
13' | 1-0 | HB |
17' | 1-1 | Kristian AP |
36' | 2-1 | HB |
FS Holstebro - Herning Fremad (Foto: P. Buur)