Herning f.H. havde fuldstændigt styr på Tarm

En kanon start af Herning f.H. sikrede dem to velfortjente point (Foto: Ulrik Villadsen)
Profilbillede
dato

I søndags tog Herning f. H. turen til Tarm Idrætscenter, hvor de mødte Tarm-Foersum GF. Det var til stor succes for netop Herning f. H.-mandskabet, som kunne notere sig en sejr på cifrene 12-16.

Fra træner, Ulrik Villadsen lyder det:

En kanon start sikrede to velfortjente point. Alle bød ind over hele linjen, og det var stærkt medvirkende til sejren i en flot spillet kamp. Allerede fra start rykker vi fra Tarm, og fører med 6-1 midt i første halvleg. Dette forspring holder vi til pausestillingen 9-5.

I starten af anden halvleg rykker vi igen fra Tarm, kommer foran 13-6 og har godt styr på kampen, inden vi løber ind i en periode med for mange fejl, som gjorde, at de kom tæt på os igen ved stillingen 13-10. Men vi bevarede roen, fandt rytmen igen og så vi formåede at rykke fra til en flot 16-12 sejr.

Villadsen sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:

Vores angrebsspil kørte rigtig godt, og vi fik scoret 16 mål fordelt på mange forskellige spillere, så det var dejligt vi fik spillet til at flyde så alle mand blev farlige. Samtidig stod forsvaret også meget bedre end sidste kamp, så det var en kamp, hvor rigtig mange ting lykkedes.

Spørger man træneren er der særligt visse ting, der især spillede ind:

Lucka Villadsen satte sit præg på kampen med otte mål, og nogle gode assists.  Ligeledes fordelte Malthe Marquart spillet godt, og bød ind med to fine scoringer. Nicolaj Larsen tog også godt fra i målet, godt hjulpet af sit forsvar, hvor især Ditlev Voss bandt det godt sammen.

Målscorere:
Lucka Villadsen 8
Ditlev Voss 2
Viktor Lund 2
Malthe Marquart 2
Malthe Videbæk 1
Sebastian Erlandsen 1

Herning f. H. skal i kamp igen mod KLG Håndbold i aften. Kampen fløjtes op på Alpi Hallerne, Lind klokken 19:45.

Kampens resultat: 12-16 til Herning f. H.
Række: U-13 Drenge A

Kilde: Træner Ulrik Villadsen, Herning f. H. - U-13 Drenge A

Seneste på facebook