Herning f. H. jagtede pulje sejren i A-rækken mod KLG Håndbold. Kravet var en sejr, for at sikre sig førstepladsen i puljen og dermed kvalificere sig til kredsmesterskaberne i Lemvig den 24. April.
"KLG Lind er et godt hold, som lige har spillet sig i finalen i sidste weekends Kondi cup, så vi vidste, at der ventede en svær kamp mod en god modstander," lyder det fra træner Ulrik Villadsen.
Dette kunne man også se i den jævnbyrdig start på kampen, hvor holdene fulgtes ad langt hen ad vejen, men Herning FH var 1-2 mål foran det meste af tiden og dermed gik vi til halvleg med en smal føring på 8-7.
Fra starten af anden halvleg viste herning-drengene dog hvorfor de ligger nr. 1 og ramte et super højt niveau, hvor de rykkede stille og roligt fra Lind.
Her kom de foran 16-9 grundet et godt forsvar, samtidig med at de var skarpe i vores afslutninger. Her knækkede kampen og Herning f. H kunne køre en sikker 21-15 sejr hjem.
Den tilfredse træner satte også et par ord på sit holds pragtpræstation.
”Drengene viste vindermentalitet og kæmpede for alle bolde i forsvaret, som gjorde, at vi lukkede godt af i defensiven, så vores to gode målmænd Kalle Møller og Nicolaj Larsen tog godt fra i målet,”
"Samtidig formåede vi i vores angrebsspil at score 21 mål mod et godt forsvar og en rigtig dygtig målmand.”
En overordnet positiv dag for Herning f. H. - hvor træner Ulrik Villadsen især lagde mærke til nogle bærende takter fra holdet.
"Lucka Villadsen satte sit præg på kampen med 9 mål og en del assists, samtidig med at Malthe M. spillede en god kamp, hvor han satte spillet godt op og bød ind med 5 gode scoringer," fortæller Ulrik og fortsætter:
"Ditlev Voss spillede en sublim kamp i forsvaret og satte 3 flotte langskud ind. Fra fløjen scorede Mikkel Brun 3 sikre mål og Karl Svensgaard 1 mål fra modsatte fløj"
Målscorere:
Lucka Villadsen 9
Malthe Marquart 5
Ditlev Voss 3
Mikkel Brun 3
Karl Svensgaard 1