Herning er Danmarks bedste "Tour de France-by"

Danmarks bedste Tour de France-byer (Foto: Cykelpartner.dk)
Profilbillede
dato

Et af verdens bedste cykellande byder velkommen til verdens største cykelløb 1. - 3. juli 2022. Danmark er et af verdens bedste cykellande, og vi har haft mange dygtige ryttere gennem tiden. I Herning har vi haft tre forskellige ryttere til Tour de France, og især én har sendt Herning til tops.

Lige om lidt bliver vi vidner til, at verdens største cykelløb kommer til Danmark, når de første tre etaper skal køres i Danmark. 

Flere danske ryttere har igennem tiden klaret sig ganske flot i det prestigefyldte cykelløb, men Herning er så heldige at kunne bryste sig af en Tour de France-sejr, da Bjarne Riis vandt løbet tilbage i 1996. Det medfører, at Herning bliver den bedste Tour de France-by i landet - målt på UCI-point. 

Bjarne Riis sikrede Herning 3540 UCI-point og Michael Blaudzun har hentet 20 UCI-point. Derudover har Riis hentet 4 etapesejre: Etape 7 i 1993, Etape 7 i 1994 og Etape 9 og 16 i 1996.

Herning lander på en sikker førsteplads med 3560 UCI-point, fordi en samlet TDF sejr giver langt over 1000 UCI point – derfor er der så langt ned til 2. pladsen, som Tølløse meget snævert indtager foran Frederiksberg, takket være Michael Rasmussen. Den sikre 3. plads kan Frederiksberg takke Bo Hamburger og Leif Mortensen (kørte TDF fra 1971 til 1974) for.

Herning har været repræsenteret i cykelløbet 16 gange fordelt på tre deltagere; Bjarne Riis med 9 deltagelser, Michael Blaudzun med 3 deltagelser og Brian Vandborg med 4 deltagelser.

Vil du se alle detaljer for din by, din yndlingsrytter eller andet? Så er det bare at kigge og klikke løs i tabellen fra cykelpartner.dk.

Kilde: Cykelpartner.dk

Seneste på facebook