Har du set Kurthan Yavuz eller den anden efterlyste gerningsmand?

Profilbillede
dato

I alt fire mænd deltog onsdag aften, den 20. marts 2024, i det, politiet opfatter som et internt opgør i det kriminelle miljø i Herning. En 22-årig mand blev i den forbindelse ramt af skud.

Midt- og Vestjyllands Politi fik hurtigt identificeret to af de tre andre mænd og har også en god idé om, hvem den sidste er. De har alle været opfordret til at melde sig selv, hvilket i dag, torsdag den 21. marts, førte til anholdelsen af en 20-årig mand, der forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag.
De to sidste har endnu ikke meldt sig selv, og Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør derfor nu navn på den ene og billede og signalement af begge. Det drejer sig om:

Kurthan Yavuz efterlystKurthan Yavuz efterlyst 2

 

A:

Kurthan Yavuz.
Kurthan beskrives som:
19 år
175-180 cm
Almindeligt bygget
Mørkt, kort hår, som er trimmet i siderne
Havde på gerningstidspunktet en sort, hoftelang dynejakke med hætte på
Havde sort hættetrøje på under jakken og sorte bukser og sorte sko med lys bund.
Kurthan Yavuz er fra Herningegnen.

 

 

Ukendt mand efterlyst 1Ukendt mand efterlyst 2

B:

Mand
Cirka 20 år
180-190 cm
Spinkelt bygget
Mørkt hår
Havde på gerningstidspunktet sort strikhue på med hvidt logo foran
Havde sort jakke med hætte på
Havde lyse/hvide joggingbukser og sorte sko på

Ring 114, hvis du kan hjælpe politiet
Har du set Kurthan Yavuz eller den anden efterlyste mand, eller har du en idé om, hvor de opholder sig, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.
Politiet vil også gerne høre fra dig, hvis du har andre oplysninger, der kan hjælpe politiet i opklaringsarbejdet.

Den 22-årige mand, der onsdag blev ramt af skud, er indlagt på hospitalet. Han blev i dag, torsdag den 21. marts, i et grundlovsforhør ved Retten i Herning varetægtsfængslet in absentia.

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook