Gymnasieelever fra Herning ønsker færre eksamener

Foto: Stock Photo. Gymnasieelever frygter deres afsluttende eksamen.
Profilbillede
dato

Fire 3.g´ere fra Herning har oprettet et borgerforslag om at skulle op til færre eksamener. 

Det er blandt andet Mathias Sandbæk Olsen, der står bag forslaget om færre eksamener - et ønske der er opstået efter en stor mængde online undervisning. 

“Vi har ikke fået det der solide fundament, som alle andre årgange har haft. Og det gør, at vi ikke er klar til eksamen og kender de her fagord, som lærerne bruger i 3.g,” siger Mathias Sandbæk Olsen til TV MidtVest. 

Efter to år med mange undervisningstimer foran skærmen ønsker gymnasieeleverne samme vilkår som ved sidste års eksamener for gymnasieelever. Her var der kun halvt så mange eksaminer som normalt, der skulle gennemføres. 

Indtil videre har 43.553 personer skrevet under på borgerforslaget, og eleverne fra Herningsholms Erhvervsgymnasium håber at flere vil skrive under. 

Hvis forslaget skal i politisk behandling, skal der bruges minimum 50.000 underskrifter inden 7. februar. 

Kilde: tvmidtvest.dk

Seneste på facebook