Herning Fremad var lørdag draget til Volkswagen Park Randers for at stjæle point mod Hornbæk SF. Efter en vanvittig præstation kunne Herning Fremad rejse hjem med en 1-7-sejr og de tre point.
Efter kampen fangede VORES By Herning, Herning Fremads cheftræner Palle Buur, til en reaktion på kampens forløb.
“Vi lukker vil nærmest kampen i de første 13 min, her fører vi 3-0 og resten af første halvleg var meget cruise control. Vi skifter tre ved pausen, og starter stille og roligt da det er meget varmt. Efter ca. 15 minutter af anden halvleg så skruer vi lige op igen og lukker kampen helt med fire kasser.”
Cheftræner Buur fremhæver, hvorfor de vinder kampen over Hornbæk SF:
“2 ting: Der var virkelig god lyd helt bagfra, fra Victor i målet, og vores nye forsvar var langt bedre og mere trygge denne gang. Midtbane og kanter arbejder altid hårdt, og så må vi sige at vi var meget effektive denne gang på toppen, hvor 8-9 chancer gav 7 mål .”
Palle Buur var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr, hvor alle bidrog til sejren.
“Det kedelige svar er, at det var en holdpræstation, hvor alle 14 mand bød ind med noget.”
På lørdag den 27. august skal Herning Fremad møde FS Holstebro. Kampen fløjtes i gang klokken 16:00 på Herning Fremad's Kunstgræsbane 2.
Kampens resultat:
1-7
til
Herning Fremad
Række: U19 Drenge Liga 1
6' | 0-1 | William Frydendahl |
11' | 0-2 | Magnus Max |
13' | 0-3 | Magnus Max |
62' | 0-4 | Mikkel P |
79' | 0-5 | Joachim Thomsen |
81' | 0-6 | Kristian AP |
86' | 1-6 | Hornbæk |
87' | 1-7 | Magnus Max |
Herning Fremad U19 Drenge (Foto: Palle Buur)