VORES Herning har taget en snak med indehaveren af Fredhøj Cykler, Carsten Jensen, om det år der er gået, og hvilke forventninger han har til resten af 2023.
Det har været et år med fremgang for cykelforretningen i Herning og indehaver Carsten Øvig Jensen. Hos virksomheden, der har base på Gl. Landevej 157, er det den store interesse og viden om cykler, der driver medarbejderne. De står altid klar i butikken til at vise de nyeste modeller frem og dele ud af deres faglighed.
“Kom og se vores nye fine rack til Gazelle elcykler eller få en snak om cykler generelt. Vi har mange Gazelle og Giant elcykler på lager til hurtig levering. Alle er de kvalitets elcykler, der er testet og CE godkendte efter gældende regler og lovgivning,” fortæller Carsten Øvig Jensen.
Nye elcykler er populære
Det seneste år er det især elcyklerne, der har haft stor interesse hos kunderne. Der er sket fremskridt på området, og det er noget Fredhøj Cykler har mærket i løbet af 2022.
“Vi har solgt godt, og det er blevet til en del Elcykler og Cargo-cykler. Elcyklerne er blevet mere strømlinede (smarte-comfortable ) i god kvalitet - til fornuftige priser,” lyder det fra Carsten Øvig Jensen.
Christiania cargo elcykel (Foto: Privat)
Fremtidudsigter
Carsten Øvig Jensen er generelt tilfreds med det år, der er gået. Indehaveren ser frem til resten af 2023, hvor der blandt andet skal fejres en stor milepæl.
“Vi har lige forladt år 2022, det har været et godt år, og selvom vi har haft lidt leveringsproblemer, men det er blevet bedre her i 2023, hvor vi også skal fejre 25-års jubilæum d. 1 maj 2023 - men mere om det senere,” forklarer Carsten Øvig Jensen.
Et kig indenfor i butikken (Foto: Privat)
Vi ser frem til at høre mere om hvad der sker hos Fredhøj Cykler V/Carsten Øvig Jensen. Du kan finde Fredhøj Cykler V/Carsten Øvig Jensen i Herning på adressen Gl. Landevej 157. Du kan finde meget mere om virksomheden på deres Facebookside og hjemmeside.