Frans Nielsen: Fra NHL til Beijing

Profilbillede
dato

Danmark har produceret op til flere NHL spillere over en lang årrække. Det danske hockeyrenomme strækker langt udover det ganske danske lands grænser, og en der er et forbillede og bevis på dette er den herninggensiske hockeylegende Frans Nielsen, der oven i købet bar den danske fane til åbningsceremonien..

Den herninggensiske playmaker Frans Nielsen er en af de største danske hockeyspillere nogensinde. Legenden sparkede i 2007som den første døren ind til den amerikanske hockeyliga, NHL. Karrieren er spredt vidt og bredt udenfor den danske Metal Liga - mest notorisk på den anden side af atlanterhavsdammen for New York Islanders og Detroit Red Wings. Nu har den rutinerede centerspiller rundet de 37 år, og selvom karrieren snart begynder at pege hen ad at vise tegn på karrierens efterår, så tørner playmakeren i dag ud for Eisbären Berlin, hvis kampprogram tillader, at Frans Nielsen kan komme til OL. 

“Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse, ligesom det var at spille i NHL. Det er sindssygt svært at komme med til OL, fordi der kun er 12 hold kvalificeret, og værtsnationen er jo givet på forhånd, så reelt er det kun de 11 bedste i verden, der kommer med. Det skal vi være stolte af som danskere,” lyder det fra dansk ishockeys vel nok største ikon,” siger Frans Nielsen til DIF og fortsætter.

”OL er jo det største. Man kan stå i en Stanley Cup-finale i NHL, men det er alligevel kun folk, der interesserer sig for hockey, der følger med der. På den måde er OL noget helt særligt, for der er det hele verden, der kigger med, og så er det egentlig lige meget, om det er curling eller hockey. Det er simpelthen bare det største inden for idræt.”

Det var faktisk tæt på, at Frans Nielsen måtte droppe udsigterne til at bære den danske fane- og uniform. Frans Nielsen afleverede en positiv coronatest i opløbet til vinter legene i Beijing. Heldigvis vendte heldet fra positiv til negativ, og så kunne landsholdsspilleren med over 116 A-landskampe hoppe på flyet til Beijing.

”Det var godt nok vildt at få sådan et opkald og blive spurgt, om jeg ville bære Dannebrog ind til et OL. Det blev et hurtigt ja-svar. Det er sådan et opkald, som jeg aldrig vil glemme, og hvor jeg nærmest stadig kan huske samtlige ord af samtalen,” siger Frans Nielsen i en på DIF. 


Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook