Fra Kibæk til Skagen på fire dage: Cykelkram vil bevise værdien af en cykelferie

Kasper samler en trehjulet cykel, som har vist sig at være særdeles populær (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Cykelkram i Kibæk har spændende planer i vente, som Thorben Nielsen glæder sig til at dele med alle.

I uge 27 vil Thorben og direktør Kasper Mikkelsen bevise for alle de andre "rigtige mænd", at de bestemt kan cykle og samtidigt vise, hvor attraktiv en cykelferie kan være.

De har nemlig besluttet sig for at cykle hele vejen til Skagen på blot 4 dage - en imponerende tur på næsten 400 km langs vestkysten med forskellige afstikkere undervejs.

Som en spændende afslutning på deres episke tur vil de give to E-fly Deluxe elcykler væk via deres Facebookside.

Kvalitetsbevidst butik har givet pote i lokalområdet
Cykelkram fokuserer meget på, at det er kvalitetselcykler, som de køber direkte på fabrikken, og sælger til en fordelagtig pris til deres kunder.

“Man får bare mere for pengene ved at købe en elcykel hos os. Vi sælger faktisk også en del trehjulede seniorcykler til ældre, og det er en fornøjelse at se deres smil, når de kan begynde at cykle igen, og mærke friheden på ny,” lyder det fra Thorben.

Læs også: Cykelkram: Cykelbutikken i midten af Jylland

Thorben deler også, at de har haft stor succes med mere lokal annoncering, hvilket har ført til øget lokal handel, selvom Cykelkram er beliggende i Fjelstervang.

“Mere lokal annoncering har givet mere lokal handel. På trods af at vi holder til i Fjelstervang, kommer der mange kunder fra Herning-området. I 2022 oplevede vi voldsom vækst, da vi var en nystartet virksomhed. I 2023 har vi allerede øget vores omsætning med knap 50%.”

Støtter op lokalsporten
Som en del af deres lokale engagement har Cykelkram også valgt at etablere sig inden for lokalsporten i området. De har sponsoreret spillertrøjerne til Vorgod-Barde Håndbold, og dette har været en værdsat støtte i lokalsamfundet.

Det er tydeligt, at drengene fra Cykelkram har spændende ting i vente. Deres eventyr til Skagen, deres fokus på kvalitetscykler og engagementet i det lokale samfund viser deres interesse i Kibæk og omegn.

Man kan følge deres rejse og deltage i konkurrencen om elcyklerne på deres Facebookside, og ellers finde mange flere cykler på deres hjemmeside.

Besøg Cykelkram på adressen Rolighedsstræde 8 A i 6933 Kibæk.

Kilde: Cykelkram ApS