Fortsat stor udvikling i e-handel gør efteruddannelse endnu mere relevant

(Foto: Humanta)
Profilbillede
dato

De seneste 8 år har budt på store stigninger i den digitale handel. Corona satte endnu mere gang i vores brug af onlinebutikker, bekræfter de seneste data. Det øger behovet for efteruddannelse mener man hos Erhvervsakademi MidtVest.

Omsætningen i danske webshops er steget i 2021, og der er udsigt til, at det også sker i 2022. Forbrugerne køber stort set alle slags produkter på nettet i dag, og hvor de tidligere gik efter den billigste pris, så har de nu mere fokus på, at det er nemt og bekvemt at handle på nettet. Samtidig har de adgang til et større udvalg end de måske har i de lokale butikker.

”Med udviklingen i forbrugerpriser, vil vi sikkert se et større fokus på priser og tilbud. E-handel giver os et hurtigt og nemt overblik, og det vil sikkert holde gang i den fortsatte udvikling i e-handel,” spår Allan Midtgaard direktør i kompetenceudviklingsfirmaet Humanta.

Succes i e-handel kommer ikke automatisk. Ligesom i en fysisk butik, skal man have styr på, hvad forbrugerne efterspørger, og hvordan gør du det nemt for dem at bruge din webshop? Undersøgelser viser, at kunderne først og fremmest ønsker et hurtigt og effektivt svar på deres søgning.

Webshoppen skal være indrettet, så det er nemt for kunden at finde rundt, og den må ikke distrahere brugerne med alle mulige andre ting i købsprocessen. Derudover skal det være nemt at afslutte ordren og betale for varen. De fleste danske kunder foretrækker stadig kortbetaling eller Mobilepay, når de handler online.

Det er oplysninger, der for nylig blev bekræftet i Nets e-handelsrapport 2021.

Mange webshops opstod under corona-krisen, og måske får de ikke den samme opmærksomhed i dag, som de fik under krisen. Men ligesom en fysisk butik, så kræver en webshop også en kontinuerlig indsats for at holde den opdateret, velindrettet og ikke mindst for at trække kunder til, så strømmen af ordre fortsætter.

Hvordan man bedst indretter sin shop, så den taler til de potentielle kunder, og hvordan man arbejder med kontinuerligt at tiltrække kunder til webshoppen, er netop nogle af de ting, som kursisterne på tilbydes at lære på en 6-ugers uddannelse i e-handel på Erhvervsakademi MidtVest. ”Vi startede med at udbyde uddannelsen til ledige, men vi har efterhånden både ledige, ansatte og selvstændige på holdene” udtaler Lars Fridberg, chef for efteruddannelse på EAMV.

”Flere webshopejere har opdaget, at det kræver indsigt og viden at drive en webshop. Opgaverne er mange flere end blot at oprette varerne og afvente at ordrene tikker ind” De meldinger, vi modtager fra deltagerne, er meget positive. Det viser et klart billede af, at efteruddannelse kan være meget værdiskabende. Både for deltagerne og for de virksomheder, de arbejder for.”

Uddannelsen løber over 6 uger og afsluttes med en eksamen. Som ledig er det muligt at deltage som en del af 6 ugers jobrettet uddannelse, og som ansat kan man både søge tilskud fra omstillingsfonden og svu- godtgørelse. Næste hold starter 6. september på EAMV i Herning.

Kilde: Humanta

Seneste på facebook