Klosterheden – en skov med en overraskende historie. Vidste du, at Klosterheden aldrig har givet det overskud, den blev plantet for at skabe? Alligevel er skoven blevet en uvurderlig del af Danmarks natur og historie. Fra lynghede til en af landets største skove har Klosterheden spillet en central rolle i, hvordan vi forstår og forvalter naturen i dag.
Fra plantage til levende skov
For 150 år siden blev Klosterheden oprindeligt anlagt med lange rækker af fyr og gran, men over tid har den udviklet sig til en artsrig og mangfoldig skov. Undervejs har skiftende tiders politiske og økonomiske beslutninger formet skoven på uventede måder.
Oprindeligt var Klosterheden et økonomisk skovprojekt, og i dag er det et vigtigt naturområde.
En skov af historier
I dag rummer Klosterheden langt mere end træer. De fredede hedeområder, de gamle egeskove og de stille søer fortæller hver især en bid af Danmarks historie. Her er oldtidshøje og bunkere, bævere og kronvildt.
Skoven er blevet et levende arkiv, hvor fortid og nutid mødes – og hvor vi kan lære noget vigtigt om naturens og menneskets samspil.
Om foredragsholderen
Lotte Isager, antropolog og geograf, har i mange år forsket i forholdet mellem mennesker og natur i Sydøstasien, Østafrika og Danmark.
Som projektleder på Holstebro Museum ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro arbejder hun i disse år med ”Dyrenes byhistorie i Holstebro”.
Det praktiske
- Folkesalen, Holstebro Museum
- Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
- 26. marts 2025 kl. 19:00-21:30
- Undervejs vil der være en pause, hvor det er muligt at købe kaffe og kage i Museumscafeen. Husk at bestille, inden foredraget går i gang.
- Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.
- Pris: 50 kr.
- Gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening og for Folkeuniversitetets storkunder.
Spisning før foredraget
Det er muligt at booke plads til fællesspisning i Museumscafeen kl. 18:00.
Pris: 125 kr. pr. person (drikkevarer tilkøbes). Menuen offentliggøres senere på museets hjemmeside. Spisning kan kun bestilles sammen med foredragsbillet, og der kan bookes bord online til og med 23. marts 2025. Herefter lukkes der for booking af spisning. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til spisning.
Vær opmærksom på, at der vil være et administrationsgebyr ved køb af spisning.