Besættelsestiden og befrielsen har efterladt dybe spor i danskernes erindring om fortiden. Perioden er uden sidestykke den mest omdiskuterede i dansk historie og kan endnu den dag i dag vække stærke følelser og holdninger.
Besat af besættelsen?
Det kan da heller ikke undre, for store spørgsmål var sat på spidsen. Nationens og demokratiets overlevelse stod på spil, og for det enkelte menneske blev væsentlige politiske og etiske dilemmaer nærværende på en måde, som de sjældent bliver under normale forhold.
I foredraget med Niels Wium Olesen vil der blive fortalt om begivenhederne under besættelsen, men der vil også blive reflekteret over, hvorfor vi stadig den dag i dag er så optagede af disse fem år – måske endda besatte af dem?
Om foredragsholderen
Niels Wium Olesen er lektor i historie på Aarhus Universitet. Han har skrevet flere bøger om dansk besættelsestid, bl.a. Danmark besat. Krig og hverdag 1940-1945 (2005/2025) og Modstand (2020).
Han har desuden skrevet om dansk politik i 1980’erne i Poul Schlüters tid (2018). Han er en hyppigt brugt ekspert i medierne om dansk politisk historie.
Det praktiske
- Folkesalen, Holstebro Museum
- Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
- 9. april 2025 kl. 19:00-21:30
- Undervejs vil der være en pause, hvor det er muligt at købe kaffe og kage i Museumscafeen. Husk at bestille, inden foredraget går i gang.
- Pris: 50 kr.
- Gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening og gratis for Folkeuniversitetets storkunder
Spisning før foredraget
Det er muligt at booke plads til fællesspisning i Museumscafeen kl. 18:00. Prisen er 125 kr. pr. person og drikkevarer kan tilkøbes. Menuen offentliggøres senere på museets hjemmeside.
Spisning kan kun bestilles sammen med foredragsbillet, og der kan bookes bord online til og med den 6. april 2025. Herefter lukkes der for booking af spisning. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til spisning.
Vær opmærksom på, at der vil være et administrationsgebyr ved køb af spisning.