FodboldHoldet Herning fortsætter med at imponere i den igangværende sæson i Serie 4, og det blev endnu engang bevist i fredagens kamp mod Herning IK.
Holdet hentede en overbevisende sejr på 1-4, og træner Nikolaj Molsbak Grønbæch var godt tilfreds med holdets præstation.
Grønbæch var især glad for at se, at begge hold forsøgte at spille fodbold i kampen, men han fremhævede også, at FodboldHoldet Herning var det klart bedste hold og havde kontrol over kampen hele vejen igennem. Holdet lykkedes med mange af de ting, de ville spillemæssigt, og det var tydeligt at se på banen.
“En god fodboldkamp, hvor begge hold gerne vil spille fodbold. Dog er det en kontrolleret sejr, vi hiver hjem. Vi er klart bedst i de første 70 minutter, hvor vi herefter får nogle gule kort og på den måde lukker dem lidt ind kampen, dog uden for alvor at være truet. Men stor ros til begge hold for at ville spille fodbold.”
“Vores spil med bolden er blevet markant bedre end forrige kamp, og vores link-up spil fungerede rigtig godt. Presspillet sad også i lige i skabet de første 45 min.”
Træneren roste flere af holdets spillere for deres præstation, og kampens spiller blev Lasse Henriksen, som spillede en afgørende rolle i holdets sejr. Han bidrog med ufatteligt sikkert forsvarsspil, og gav ikke Herning IKs venstreside mange ben at gå på.
“Alle gutterne leverer i dag. Lasse Henriksen lukker fuldstændig ned for deres venstre side i 90 minutter, og bliver kampens spiller. Viceanfører Mathias Ravn spiller en bundsolid kamp i forsvaret, og Talal og Lukas er utrættelige i dag.”
Lørdag den 8. april skal FodboldHoldet Herning møde Tjørring IF (2). Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på Holtbjerg Idrætsanlæg.
Kampens resultat:
1-4
til
FodboldHoldet Herning
Række: Herrer Serie 4
17' | 0-1 | Marcus Solheim |
32' | 0-2 | Mathias Ravn |
45' | 0-3 | Talal Thamer |
63' | 1-3 | Ukendt |
90' | 1-4 | Lukas Solheim |