Få nyt liv i køkkenmaskinen, det slidte tøj eller andet med hjælp fra repair caféens frivillige fixere.
Virker køkkenmaskinen ikke mere, skal der skiftes en ledning på lampen eller er der gået hul på dine yndlingsbukser, så kig ind. Repair Caféens fixere hjælper dig, og det er ganske gratis.
Repair Café består af en flok frivillige ildsjæle på tværs af alder, færdigheder og samfundslag, som arbejder for at ændre ”køb-og-smid-væk”-kulturen ved at lære folk at reparere og forlænge levetiden på deres ting, som ofte ville blive kasseret ellers.
Hvis du selv kan fikse defekt elektronik, sy en lap på tøj eller skifte en ledning, så er det lige præcis dig, Repair Caféen har brug for. Så mød endelig op og få en snak om at blive en del af fixer-holdet.
Dette er første Repair Café på biblioteket i Herning, og tanken er at få samlet en god gruppe lokale fixere, så caféen sammen kan hjælpe brugere med deres ødelagte ting hver måned.
Eksempler på hvad du kan få hjælp til:
- Små elektriske husholdningsapparater
- Computere
- Ure
- Radioer
- Legetøj
- Sko
- Tøj
- Tasker
- Smykker
- Ting der skal loddes, limes eller skrues sammen
Og mange andre ting. Bare spørg de hjæpsomme frivillige.
Du kan ikke få hjælp til reparation af:
- Cykler (heller ikke lapning)
- Græsslåmaskiner
- Større maskiner og elektriske apparater
- Mobiltelefoner
Du kan læse mere om Repair Café og konceptet bag her.
Tid:
Første gang er lørdag den 13. august 2022.
Kl. 11-13
Sted:
Biblioteket i Herning
Pris:
Gratis